Søndagstur på Fjordstien ved Jyllinge. Nogle gange er oplevelserne også i ens egen baghave. I dag gik vi ud til den nye sluse ved Værebro Å. Videre helt kystnært, det meste af tiden på trampesti, en til tider lettere oversvømmet sti, og så måtte vi hoppe fra tue til tue, eller gå lidt længere inde på land.


Vi havde planlagt frokoststop på hyggelige Café Fjordglimt, der drives af frivillige, og som man går lige forbi. Et sted der er værd at støtte og som har åbent i weekenderne.

Mætte og varme gik vi retur samme vej som ud, forbi den gamle havn i Jyllinge og de gamle fiskerhuse og så videre langs fjorden.




Ikke en lang tur, kun 8,8 km i alt, men en smuk tur helt nede i vandkanten af Roskilde Fjord og med snefnug i luften til sidst ❄️ Turen kan nemt gøres længere, hvis man gerne vil det, da stien fortsætter.

