Halsninoen

Halsninoen er en ny 52,7 km sammenhængende vandrerute i skønne Halsnæs Kommune. En invitation til at gå ruten fra Marianne, og så var datoen fastsat. Vi ville ud og gå den nye rute allerede her start januar. En to-dages vintertur med overnatning udenfor, for så kunne vi samtidigt lige få testes diverse nyt grej af, og Marianne få afprøvet om det at være ULV = ultraletvægtsvandre om vinteren holder ift at kunne holde varmen om aften og natten.

Ruten går på langs med snoninger og er altså ikke en rundtur, så du skal vælge om starten skal ske oppe nordpå i Hundested eller sydpå nær Strø Bjerge. Lige ved rutens sydlige del er der en gratis P-plads og 900 meter væk i landsbyen Grimstrup, er der et trinbræt, så det er muligt at tage toget til Hundested, og starte der. Obs at der ikke er P-plads mulighed nær trinbrættet, vildt underligt, men det er bare at følge landevejen de 900 meter hen til trinbrættet i Grimstrup fra ruten.

Fysisk kort fås gratis indenfor kommunegrænsen

Jeg fik mit på tankstationen i Kregme, det fås også på biblioteket i Fr.værk, forskellige caféer eller via VisitNordsjælland (mod betaling af porto)

Vi satsede på shelter overnatning på Arrenæs, så vi vidste på forhånd, at den allerførste dagsetape ville blive lang, derfor startede vi ud i vintermørket med pandelamper på efter at have parkeret bilen. En time senere var solen ved at stå op da vi steg af toget i Hundested, og vi havde det aller smukkeste morgenlys hele vejen ud til Lynæs Havn. Vejret var frostklar, lyset svagt lyserødt, og der var flere steder is på jorden efter dage med regnvejr. Virkelig smukt var det, at gå sti-stykket nede langs vandet så tidligt om morgen.

En frostklar morgen og klar til en 2 dages vintertur på Halsninoen

Efter Lynæs havn går stien igen nede ved vandet, men der var totalt oversvømmet. Vi startede med at hoppe fra tue til tue, men måtte opgive og vende rundt og gå tilbage, ud på en knap 2 km omvej på asfalt, før vi igen kunne komme ud til den smukke kyststi. Nu gik stien højt oppe, med flot udsyn over fjorden og intet problem med terrænet. Efter Grønnesse Skov krydses bilvejen og der følger nu et vejstykke mod Torup efter først at have passeret Holteskov.

Vi måtte skifte marken ud med en bedre nabomark med græs i kanten

Vi valgte den officelle rute, der drejer fra asfaltsvejen ind over marker før Torup, for at gå så naturskønt som muligt. Vi gik på frossen mudder-opkørt jord, da lodsejerne har pløjet deres marker HELT ud til kanten. Det var pænt hårdt at gå på de frosne jordtoppe, og vores hastighed blev kraftigt sat ned. Vi gik og hyggede os, men undrede os over, at det her var en officel sti (den alternative sti følger vejen, men det jo kedeligt omend nemmere).

Så kom et dejligt stykke grusvej, efterfulgt af sommerhusområde hvor det lykkedes os at gå forkert, hvilket faktisk sker uhyrligt sjældent, så om det var os eller rutens afmærkning vil jeg lade stå usagt. Vi fandt tilbage på ruten efter vores 1,5 km detour, og så fulgte et smuk bakket landskab omkring Arrebakke. En ukendt perle for mig.

Vi kom forbi både en lille og en stor bakke, en smuk placeret udsigtsbænk og så fulgte et stykke langs golfbanen. Her ville vi tanke vand til vores vandsække til brug i lejrpladsen, men du kan ikke tanke vand om vinteren for hanen var fjernet. Der var ellers afmærket med vandforsyning på kortet ud for Golfbanen. I stedet tiggede vi vand hos en sød dame i boligområdet, som vi passerede videre ned mod Arresødal. For vand er nødvendigt, og vi turde ikke satse på at der måske – måske ikke – var vand ved shelteret. Så det var lige 2 kg vand ekstra at bære hver især de næste 10 km til lejrpladsen.

Månen er kommet op på dagens sidste stykke

Vi fik vandret 35 km denne første vandringsdag, med de to omveje, og da vores hastighed havde været skiftende var solen allerede for nedadgående på det sidste stykke hen mod Auderød Havns shelter. Faktisk var det en ret fedt oplevelse, at have gået i hele solens cyklus fra start til slut. Så i det allersidste lys nåede vi frem og fik pakket ud, pustet vores letvægtsunderlag op, så vi hurtigt kunne krybe ned i hver vores sovepose. Derefter var det bare igang med at koge vand til te. Vi var fuld bevidste op, at vi ikke havde holdt nok drikkepauser denne dag, lidt presset på lyset til sidst.

Næsten klar til afgang, det små regnede så regntøjet kom på fra start

Næste dag vågnede vi op til et totalt vejrskifte, hvilket var lovet af DMI, men tænk nu hvis de tog fejl, men lige den dag havde de desværre ret. Skiftende regn, lidt slud, så opholdsvejr, og gråt i gråt. Vi gik nu og hyggede os temmelig meget alligevel, nød landskabet på Arrenæs og senere igennem Kregme Mose. Træer stod under vand ude til siden, og nu det ikke længere var frostvejr men regn, var stien temmelig pløret. Stien er på samme højde som træerne under vand. Lange planker a la det de ofte bruger i Sverige på strækninger som dette, igennem naturområde, havde været oplagt.

I Ølsted havde vi en stående invitation til kaffe hos Barbera, den takkede vi ja til, og blev mødt af hjertevarme, varm kaffe og nybagt brød, men hjemmeslynget honning til. Wauw det var skønt, så her sad vi (sikkert ildelugtende da skiftetøj er lig med vægt, og derfor sparet væk på denne ULV tur) og med rødblussende kinder af varmen indenfor og hyggede os. Ruten går lige forbi Barberas hus, så ser du skiltet med salg af hjemmelavet honning så stop op, for den kan anbefales.

23,6 km blev det til før vi nåede rutens sydligste punkt og den parkeret bil her på anden dagen. Ialt 58 km blev ruten for os.

Halsninoens standard for nuværende

Halsnino-skilte er placeret på pæle undervejs. I starten var ruten super godt skiltet, men efterhånden oplevede vi, at den gode skiltning ikke holdt. Efter Sølager var der fx ikke skiltet med, at vi skulle dreje fra hovedvejen, den velkendte tommelfinger regel med ” at er andet ikke skiltet, så forsæt lige ud ” den holder IKKE på denne vandrerute. Måske det bliver udbedret med tiden. Andre gange var der sat unødige skilte op fx undervejs inde i skove hvor ruten kun gik lige ud, for så senere at mangle en nødvendigt skiltning i et T-kryds. Så det kan gøres bedre ved at lade folk udefra teste ruten af før lancering, så det ikke kun er de involverede i projektet der tester ruten. Jeg har efterfølgende været i positiv dialog med kommunens projektleder, også omkring manglende skraldespande ved shelters, så du kan komme af med affald undervejs. Især hvis de forventer at mange vil gå ruten, så bør der afsættes ressourcer til opsætning af skraldespande undervejs. Endeligt er et kritik punkt procentdelen af asfalt, men den afvekslende natur på længerevarende strækninger opvejer nu dette synes jeg. Initiativet er super godt, men måske det er gået lidt for hurtigt med at få lanceret Halsinonen. Der er plads til forbedringer.

Vandring, frihed, veninde hygge, motion, sol, nye udsigter ….

4 thoughts on “Halsninoen

  1. Thank you for this beautiful blog. My girlfriends and I have already tried the Hillerød Gilleje tour and we loved it.
    Concerning this Halsinoen trek, is it possible to get a complete map of the rout, if we are thinking of covering it in one day?
    Regards,
    Josephine

    Like

  2. Hej.
    Vi er to vandrervenner – Lars og Per – i midt-70’erne –
    som snupper Halsninoen over 2 dage om et par uger,
    dog med vandrehjemsovernatning i Frederiksværk
    (se fredfyldt.dk) i stedet for shelter.
    Tak for fin beskrivelse og advarsler om dårlig skiltning.

    Liked by 1 person

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s