Skåneledens Bjärehalvø

Cirka 65 km vandretur på Bjärehalvön, en del af Kyst-kystleden

• 

Sveriges natur trak i mig og Anne var frisk på idéen, det var blevet tid til endnu en forlænget vandre-weekend fra torsdag efter arbejdstid til søndag, men hvorhen? Nogle gange er logistikken den sværeste del ift en vandretur. Vi ville helst undgå at gå frem og tilbage eller at skulle stille bilen ved start et sted og så skulle tage bus og tog tilbage igen til bilen, med kun få søndagsafgange virkede det pænt uoverskueligt. Som en heldagsting i sig selv, der stjal tid fra det primære – at vandre. Derfor endte valget på Bjärehalvøen, som jeg har vandret på for mere end to årtier siden, fra tiden før jeg fik børn. Vi kunne planlægge ruten som en rundtur, hvilket gjorde alting meget enklere.

Jeg havde allerede Skåneledens officelle svenske Kyst-kystleden kort med detaljerede beskrivelse af ruten og lejrmuligheder ect. liggende tilbage i 90´erne. Super nemt, så behøvede jeg kun hurtigt at udregne cirka antal kilomenter hjemmefra og få det til at passe med shelter-pladser og beslutte hvor skulle bilen stilles, så vi kunne koble os ind på ruten relativt enkelt. Jeg brugte modsat andre gange MEGET lidt tid på planlægningen denne gang. Det vendte tilbage som en boomerang.

Fyldt med optimisme, glæde over at skulle afsted igen og et dejligt afbræk midt i flyttekasser og et væld af praktiske detaljer i forhold til nært forestående flytning. 

Afsted med os. Hovedet trængte til naturens ro, benene trængte til at blive gået trætte på en fleredagstur og vi trængte til at få snakket hverdagen igennem, som kun tøser kan

Rundturen startede ud i byen Förslöv

Bilen blev stillet i den mindre by Förslöv på en stor p-plads 30 meter væk fra Vårdcentralen, hvor der ingen tidsbegrænsning var. Lige her går Skåneleden forbi og er tilmed skiltet, så vi kunne komme igang med det samme. Der var kun et par kilometer hen til den første shelterplads og det var planlagt ud fra, at vi skulle kunne nå frem inden tusmørket, så vi var sikre på at kunne finde den, da vi ikke kendte shelterpladsen og den lå inde i en mørk skov i følge kortet.

Hålehall shelterplads

Masser af kløvet brænde, så vi gik straks igang med at lave et stort bål for at få lys og hygge og det virkede. Pladsen ligger lidt mørkt, men der er toilet og vand i nærheden foruden masser af mulighed for selv at sanke brænde også, så gode faciliteter. 

Ruten næste dag var virkelig smuk og afvekslende omend hård, da den var lang og bakket.

Vi passerede først igennem skov, så lidt landevej hvor vi kom lige forbi den gamle rigsgrænse mellem Danmark og Sverige tilbage fra 1645-58. Kig efter træskiltet langs landevejen hvor der i dag står Halland-Skåne, da det i dag er grænsen mellem de to län. Hvilket måske svarer til vores regioner. 

Så igennem et vådt naturområde “Ålemossen” men med udlagte planker, så vi kunne gå helt tørskoet og bare nyde den vilde natur så langt øjet rakte. Virkelig en skøn strækning. Senere igennem badebyen Båstad, med dens lange strandpromenade og fine huse, med mulighed for is og kaffe optankning (plus indkøb af dagligdagsvarer hvis det er). Vi fik en super velsmagende coffee to go nede ved havnen, i ordets bogstavlige forstand. Så forsatte ruten opad, igennem natur område, så landeveje og så natur igen med masser af vilde brombær. Vi spiste en del bær undervejs. Alt i alt en meget afvekslende vandredag. 

Vi gik forkert på vej mod shelteret som vi reelt sigtede mod og måtte nødtvunget spørge et ægtepar om vej, de kunne så fortælle, at det shelter var nedlagt for flere år siden, nu lå det nye shelter ved Hovs Hallar et par kilometer længere væk. Manden morede sig over mit antikke vandrekort, ja ja sådan kan det gå 🙂

Anne vidste heldigvis at ruten har en informativ hjemmeside på

www.skaneleden.se

Super hjælp ift alt vi gerne ville vide, men problemet var at net-dækningen på halvøen er sparsom, så der var ikke netforbindelse når vi havde brug for det. Så klart en mulighed ift bedre planlægning hjemmefra end vores. Heldigvis så er der jo mennesker i området, og så er det bare at tage sig sammen og bede om vejvisnings-hjælp 🙂

Hovs hallar shelterplads

Ligger tæt på kendt restaurant, med p-plads og offentlig toiletter hvor der også kan tankes vand, men ligger heldigvis helt ugenert ift menneske mylderet. Der er også plads til få små telte på pladsen.

Luften bliver hurtig kold på denne årstid når man ikke er i bevægelse, så både uldhuen, buff (halsedissen) og dunjakken kom i brug. Til gengæld forlænger godt udstyr sæsonen betragtelig.

Vi var stjerne heldige, der var allerede fire svenske kvinder, da vi ankom først på aftenen, for det havde været en lang vandringsdag. Kvinderne lå alle i telt, så shelteret var tomt og vores. I betragtning af at vi havde taget chancen og ikke medbragt telt eller tarp, var det ufattelig heldigt og noget risikabelt.

Næste dag startede smukt ud, hele vejen til byen Torekov var smuk, helt kystnært på klippesti.

Sidst på dagen blev landskabet dog lidt ensformet langs kysten, modsat gårdagens meget afvekslende rute. Dog stadigvæk ret smuk. Vi passerede flere små havne. Vi spejlede efter sæler ud over vandet, men så desværre ingen denne dag, de er ellers i området ved jeg fra tidligere kajakturer.

Solen skinnede varmt og vi holdt en del drikkepauser, så det var sidst eftermiddag før vi nåede frem til næste sted.

Gryteskär shelterplads

Pænt stort sted med mange telte da vi ankom, for nu var det blevet weekend og det betød masser at mennesker både voksne og børn, for der er også plads til store telte og p-plads lige ved siden af. Personligt hader jeg de pladser hvor folk kan kører til dem og fylder det hele og slæber alt med, så der ikke er plads til de folk der kommer cyklende eller vandrende. Pladsen ligger indhegnet og er fyldt med træer, men åbent og lys. Der er toilet, men vi fandt aldrig det angivet vand.

Igen var vi sindsyg heldige, shelteret blev kun brugt af børnene til at lege i, så forældrene gav det til os, så vi kunne overnatte der. De bød meget venligt på et glas rødvin, da de havde med i rigelige mængder. Det var dagens bedste tilbud, så det takkede vi ja tak til, og gik væk fra pladsen og satte os med udsigt ud over vandet og lavede aftensmad i det smukke solnedgangslys. Langt væk fra larmen, og nød ellers bare livet. Vinen, udsigten, hinandens selvskab, vandredagen i dag. og at vi havde mødt så søde folk på vores vej på hele turen.

Sidste vandredag var ikke noget særligt, en del landevej, dårlig skiltning og så var vi tilbage ved bilen i Förslöv efter et par timer. Så havde vi til gengæld tid til ICA indkøb med dens svenske specialiteter før færgen hjem til Sjælland fra Helsingborg.

Tallet 65 er et skøn, da vi ikke havde GPS med til at måle, og vi ikke ville bruge telefonens strøm, men ud fra kortet passer det meget godt med ca. 65 km, hvor af en del var op- og ned.

En anden gang vil jeg ikke turde satser på plads i et shelter, der er for mange brugere efterhånden, hvilket jo egentligt er positivt, så nu har jeg købt mig et lille 1-personers letvægttelt, som jeg endnu har tilgode at bruge. Altid godt at have et nyt mini eventyr at glæde sig til.