Færøerne

Hvor skal rejsen gå hen i disse Corona tider? Vi valgte Færøerne i år fordi vi satsede på, at det forblev åbent for indrejse fra Danmark, da landet trods deres udtalte selvstyre stadigvæk er en del af kongeriget Danmark. Men også fordi Færøerne så ualmindeligt smukt ud på alle billeder med de høje fjelde, græssende får og fantastiske udsigter ud over vandet og uspoleret natur ikke mindst. Levede det op til forventningerne? Ja heldigvis, trods det ustabile vejr.

Der er 18 øer, og med 6 rejsedage, fik vi langtfra opleve dem alle. Vi havde valgt hotel Hilton i udkanten af Tórshavn som vores base for vores sommerferie de første 3 nætter.

“Færøerne til fods” er en gratis brochure på 55 sider som vi anskaffede fra Visit Færøerne og den kan klart anbefales, da den grundigt beskriver mange vandreruter inklusiv turenes startsteder.

Tórshavn – Kirkjubøur – Tórshavn

Let/mellem (afhængigt at vejret) 14 km t/r, men det er også muligt at tage en bus eller taxa tilbage fra bygden, og så er ruten det halve. Max højde 230 meter.

I udkanten af Tórshavn følges en ganske lille sti, der går hele vejen over et fjeld. Underlaget er en blandning af græs og klipper, og de bedste vejvisere undervejs er de store stenvarder. Vi passerede undervejs en sten talerstol der blev brugt til folkemøder i gamle dage, og så to små indsøer. Vi var også heldige på udturen, at vejret trods mange skyer var klart nok til, at vi kunne nyde synet af de andre øer Sandoy, Hestur, Kultur og længst væk i horisonten lå Vágar.

Kirkjubøur bygd overraskede med de fine gamle træhuse, mange med græs på taget. Bygdens hvide kirke er den ældste kirke i landet helt tilbage fra 1200-tallet, og stadigvæk i brug. Meget imponerende er også ruinerne af den gamle Magnus katedral, med fjeldene og havet som baggrund står det rigtig smukt placeret og vidner om, at bygden var vigtig engang for længe siden fordi bispen boede lige her.

Der er et madpakke-hus med toiletter og mulighed for at tanke vand i en lille bygning nede ved havnen, så det benyttede vi os af, ligesom flere andre vandre gjorde.

På tilbageturen begyndte det at regne, først lidt og så meget. Fjeldet vi gik på forsvandt helt ind i skyer, og vi kunne flere gange ikke se næste varde, og alt udsigt var helt forsvundet. Vi var meget obs på at holde os på stien, men da den også er på klippegrund, så kan det godt snyde en hvor stien er, så vi spejlede godt efter næste varde og de var en stor hjælp. Plus at vi lige havde gået udturen, så vi kendte nogenlunde stiens forløb og den var ret simpel, så det var en hjælp. Resultatet blev at vi kom godt og sikkert tilbage til bilen. Vores vandresko var drivvåde og havde fået deres helt egne søer indeni. Vi måtte skaffe papir til skoene og groft udnytte badeværelsets gulvvarme til at få tørret vandreskoene igen.

En virkelig smuk vandretur og med kultur. Turen bekæftigede det alle på forhånd havde nævnt, at vejret er omskifteligt. Så i dagstur rygsækken bør altid ligge regntøj, hue og vanter foruden 1. aidkit og snacks. Vinden og regnen gjorde tilbageturen rimelig kold.

Mykines

Let, 6 km. Kræver vandretilladelse/afgift

Sejltur t/r fra Sørvagur, og som skal bestilles på forhånd for at være sikker på en plads. Båden sejler kun derud når vejret er godt, da øen har en vind udsat naturhavn. Vi var heldige, for der var næsten ingen vind på dagen vi havde billetter til, trods dette var der bølger for det er Atlanterhavet og den yderste vestligeste ø.

Den kendte vandretur på Mykines går op på fjeldet lige før bygden (lige den del er lidt fysisk hård da stigningen er konstant) og derfra lige ud på en smal sti, heldigvis med græs ud til siderne før de frie fald fra klipperne. Derfra ned over en hængebro og ud til fyret, som desværre var afspærret, fordi hængebroen er under reparation. Så turen ud til fyret og forbi de mange søpapegøjer derude var helt udelukket. (hvilket gælder til september 2021) Øv, vi følte os lidt snydt af mangel på information før vi havde købt den dyre tur herud, men alligevel blev det en kæmpe oplevelse grundet naturen derude.

Vi gik så den stik modsatte vej, og heldigvis var der også utrolig smukt på øens modsatte side. Vi fik set nogle utrolig flotte udsigter, og vi fik set en del søpapegøjer foruden en masse andre fugle såsom Suler, Malemukker og deres nationalfugl Standskaden.

Der var god tid inden færgen sejlede retur, så vi holdt en del udsigtspauser undervejs i græsset og nød omgivelserne, og så gik vi rundt i den smukke gamle bygd og fandt ligesom alle andre turister hen til den dyre café til sidst før færgen sejlede retur til Vágar.

Som det er lige nu i juli, skal alle ved ankomst tage en obligatorisk test i lufthaven med brugerbetaling (350 kr pr person) trods eventuelt Corona-pas. Efterfølgende fik vi en sms besked om, at ingen på vores fly var testet positive og så kunne ferien starte trygt ud.