Runde Rie nær Roskilde

Vores hjemmestrikket rute blev 15,5 km, men du kan starte præcis hvor du har lyst. På Skjoldungesti- stykket som vi valgte ved Vikingeskiberne får du en rigtig smuk vandretur ud til træ-kæmpen Runde Rie, mens vores direkte tur tilbage til Roskilde og igennem byens gader til gengæld ikke rigtig er værd at skrive om.

De er helt enkelt geniale de træ-kæmper som kunstneren Thomas Dambo sammen med frivillige hjælpere har bygget rundt om i hele verden. De har hver deres personlighed, deres helt eget udtryk, og så indbyder de ofte til leg. Runde Rie´s fiskesnor svang et barn sig i, ud over søen, for rebet med knuden på indbød til det. Et andet barn kravlede op på hende, for det er svært at lade være, og hvorfor ikke sanse med hele kroppen. Er træ-kæmperne kunst? I min optik er svaret JA, det er levende kunst. Kæmperne ældes over tid, ubeskyttet som de står ude i al slags vejr, de bliver kravlet på, siddet på, beundret og rørt på. Og så falder de trods deres størrelse alligevel ind i omgivelserne som de er placeret i. Som om, at det selvfølgelig ikke kunne være anderledes.

Se i linket længere nede, hvor de øvrige kæmper i Dk befinder sig.

Selv om jeg vidste, at der lå en træ-kæmpe udenfor Svogerslev nær Roskilde, så er det jo ikke sjovt at køre dertil, selv om det er muligt, for det er langt sjovere at kombinere det med en gåtur. Så efter at have kigget lidt på google maps hjemmefra besluttede jeg, at gå det første stykke af Skjoldungestien igen på vej derhen. Skjoldungestien starter ud nede ved Vikingeskibene i Roskilde. Ruten er særlig smuk på stykket ud langs fjorden i retning mod Boserup skov. I skoven går du kun igennem en lille del af den, for så at følge markveje hen til landbyen Svogerslev. Hele det stykket er skiltet.

Inde i Svogerslev drejer du væk fra Skjoldungestien, og går mod Lynghøjsøerne.

Undervejs brugte jeg Mapy.cz som stifinder på telefonen, så download gerne app´en hjemmefra. Den er både brugervenlig og helt gratis.

Runde Rie holder til ved en af de tre søer, hvilken må du selv finde ud af, for lidt spænding skal der være.

Område er specielt, ret bart på denne årstid faktisk. Jeg tror, at der tidligere har været en grusgrav som siden er blevet omdannet til søer og rekreativt område. Der er opsat en del borde/bænke i området, samt to shelters, plus en flydebro ude i vandet ved den ene sø. Sikkert rigtig dejligt om sommeren, men da vi gik turen var luften iskold grundet frost og vind. Chili faktoren bevirkede, at vi gik i rask tempo og selv om vi var pakket godt ind, med lag på lag tøj og uld inderst, så var strikhuen trukket godt ned plus jakkens hætte hevet op, for det var bare koldt med vinden. 

Vi ville gerne gå en rundtur, så hjemturen blev den direkte vej tilbage til Roskilde, tilbage til vores startspunkt. Her blev telefonen brugt til hjælp, da det er langt svære at holde den rigtige retning inde i en by. Vi fortrød lidt, at vi valgte så kedelig en vej tilbage til Vikingeskibene nede i havnen, nu hvor udturen havde været så fin.

Link til inspiration

www.trollmap.com & www.opdagdanmark.dk

2 thoughts on “Runde Rie nær Roskilde

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s