Danstrup Hegn nær Fredensborg

Et is-monster kigger op ❄️

Sneen er kommet til Danmark og frosten gør at den bliver liggende, så det er bare om at komme ud og opleve den hvide vinter. Måske fordi man aldrig helt ved hvornår det slutter, er det bare om at nyde nuet. Lyset er helt anderledes smukt når sneen lyser skovbunden op. I dag tog vi til en skov relativt tæt ved os selv, men som vi sjældent har været i, og da jeg var her kunne jeg huske hvorfor, bilvejen kan høres, og måske er jeg bare mere sensitiv for lyde end resten af min familie, for det generede overhovedet ikke dem kun mig.

7,2 km i sneklædt skov er en energi booster trods manglende sol

Vi gik en blandning af den kringlede bakkede mountainbike rute (blå skilte og prikker) og dels på de større skovstier. Vi gik cykelruten baglæns, så vi kunne se eventuelle cyklister og hoppe ud til siden. Vi mødte dog kun en enkelt. Stien snor sig konstant og det er svært at holde styr på retningen, men den er hyggelig varieret. Til sidst blev vi trætte for isen under sneen gjorde, at vi hele tiden sku holde øje med hvor vi satte fødderne. Vi fandt derfor over på de almindelige skovstier hvor det klart er lettere at gå.

Hjemme igen nød vi en varm cortado for helt uhørt havde vi ikke holdt en pause i dag. Skoven er på ingen måde overrendt, vi mødte mest hundeluftere og den er nem at komme til, for p-pladsen ligger ud til vejen mellem Helsingør og Fredensborg . Danstrup Hegn er ikke speciel stor, så helt borte bliver man ikke og slet ikke med et gps ur som backup.

Kom ud og nyd den rene hvide sne mellem træerne og dyrenes fodspor i sneen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s