Sjælsø rundt

Turen rundt er ret afvekslende, den byder på skovstier på stejle skrænter primært i bøgeskov, åben eng med frit udsyn til Sjælsø og det bakkede landskab. Derudover lange passager med træbroer hen over vådområder med siv, der er lidt boligområde du skal igennem, og desværre også lidt tvungen asfalt på nordsiden.

Du kommer ned til søen igen ved et flot rødt hus der er skiltet med privat vej, men hvor en rød stolpe med en hvid pil indikerer, at ruten faktisk er ned af den private grusvej. En anelse forvirrende, hvis man ikke ved det på forhånd, men det gjorde vi heldigvis da vi har gået ruten før. Derudover giver ruten helt sig selv, da du ellers bare følger søen rundt på stierne.

Rundturer er generelt bare hyggeligere end at gå frem og tilbage, og så har søen en størrelse der giver lidt længde på turen, helt præcist blev det til 11,4 km. Efter mange dages gråvejr, besluttede solen endelig at bryde igennem skyerne, og det gav et virkeligt flot lys og humøret et hak opad.

Skovstierne er enkelte steder ret mudret her start januar, og så måtte vi off road og ud i skovbunden for at komme videre på stien længere fremme, men det er intet et par vandrestøvler ikke kan klare.

Vi spiste vores medbragte frokost ved det nybyggede shelter på nordsiden, det er placeret hvor den gamle bålplads hele tiden har ligget med et flot vue ud over søen. Shelteret skal nok blive populært med den placering. I dag var vi heldige, en familie skulle netop til at gå fra stedet som vi ankom, så der var god plads.

Undervejs kommer du også forbi en fugle udkikpost, og af plancherne fremgår det hvilket ænder og fugle som området byder på, blandt andet den smukke blå is-fugl, som vi dog ikke fik spottet.

Vi parkerede ved Plejecenteret Sjælsø og gik med uret rundt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s