De 6 glemte kæmper

Vestegnen forbindes måske ikke ligefrem med natur og attraktioner, men det fik kunstneren Thomas Dambo ændret på, da han byggede de 6 giga store kæmper af genbrugs-træ tilbage i 2016. Pludselig fik Vestegnen noget spændende og nyt der kunne lokke lokale ud i deres nærområde for at gå på troldejagt. Tanken var at de skulle ud og opleve områdets natur, markerne med de græssende dyr, de små skovområder og å-forløb som løber langs gå- og cykelstier i jagten på at finde kæmpe troldene.

Jeg havde lokket min veninde Jani, der er bosiddende i området, til at planlægge en 20 km søndagstur. Vi startede derfor ud i Albertslund og gik først op til Thomas på Bjerget. Bjerget som de lokale kalder det, er en kunstig anlagt bakke lavet af rest byggematerialer dengang byens mange rækkehuse blev bygget og Bjerget er nu en populær kælkebakke, når der er sne vel og mærke.

Godt gemt inde mellem træer nær toppen ligger Thomas og flyder med sine lange ben med frit udsigt til Albertslunds store boligområde. Han er imponerende i sin længde og i sit udtryk. Vi gik længe rundt om ham og beundrede ham fra forskellige vinkler før vi gik ned af Bjerget igen i retning mod Ishøj og Arken. Herude under en af broerne befinder Oscar sig. Opkaldt efter en af de frivillige byg hjælpere.

Jani som var dagens turguide fortalte, at oprindelig var tanken at troldene skulle gå til ad åre, da de er bygget af genbrugs-træ og der ikke er afsat penge til løbende renovering af dem, men folk synes det er synd, så på privat initiativ bliver de små-repareret.

Lige netop i år har kæmperne fået en opblomstring, for utilsigtet har Corona lokket flere mennesker end tidligere ud i naturen, da mange har haft mere tid og fordi andre udflugtssteder er lukket. Det har især lokket børnefamilier ud og lede efter de 6 kæmper på Vestegnen.

Og så er der lige det der med Corona igen, at det forhindrede kunstneren i at rejse til udlandet som planlagt og bygge flere trolde ude i verden, så det gav ham tid til at bygge 10 mere her i Danmark, fordelt ud i hele landet. De venter bare på at blive fundet på en gåtur.

Naturen på Vestegnen er desværre omringet af motorveje, så stilhed oplever du ikke på en troldejagt, for bilernes susen kan høres konstant, selv på en søndag. Alligevel var jeg imponeret over det store antal fiskehejre langs å-forløbet ud mod Ishøj, og hvor hyggeligt hele området nær Kunstmuseum Arken egentlig er med de mange broer og de kunstigt anlagte søer. Der er store åbne vidder med højhuse som baggrund, men der er også asfalteret cykelstier og byområde, så hoved attraktionen er uden tvivl træ-troldene.

www.trollmap.com

Du kan via trollmap skattejagtkortet se hvor de cirka befinder sig. Klik på krydsene på kortet og zoom ind.

God jagt med masser af indbygget motion, og tager du madpakke og termokande med som vi gjorde, i selskab med gode venner, så kan det jo kun blive hyggeligt. Vi fik set 3 ud af de 6 på søndagens gåtur, så der kommer nok en opfølgning på et senere tidspunkt med de sidste.

Et andet godt link til inspiration er: www.opdagdanmark.dk og endelig kunstnerens egen hjemmeside: www.thomasdambo.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s