Langelands Øhavssti

fullsizeoutput_bd3

Ny høstede kornmarker og endnu flere marker klar til at blive høstet. Tilføj så brombærkrat i lange baner lige ud til vandrestien med en masse bær lige til at plukke, dejligt lunt august badevand plus skønne sandstrande med blomstrende Strandsennep, og så km efter km af trampe-stier med kornblomster i et væld af farver langs stien. Ja, så har du et billede af hvordan Øhavsstien på Langeland er. Vi gik cirka 48 km på øhavsstien.

Store dele af stien følger langs strande og marker, men du kommer også igennem flere mindre skove, og enkelte grantræs-plantager der ikke længere er rentable og derfor med tiden er blevet tilgroet og er omgivet af meter høje bregner, men charmerende er det. Præcist som på Øhavstien på Fyn, er der kun ganske lidt landevej, hvilket mine fødder elsker at slippe for. 

qJ%gvzmFSo2JCWY+qGNVdw

Der er med andre ord dejligt på Langeland, især naturmæssigt, at vi så ovenikøbet kun mødte søde lokale folk gjorde bare bekendtskabet med øen endnu bedre. Eneste og største minus er faktisk, at der kun er en enkelt teltplads langs stien og at de to eneste shelters vi så, begge var placeret i Lohals nede på havnen. Byen i nord som enten er slut eller startstedet, og måske ikke lige der hvor behovet for overnatning er størst. 

Der er en campingplads nær stien på østkysten og en campingplads mere lige ud til stien på vestkysten, men når jeg er afsted på en vandretur uden familien, så har jeg ikke lyst til at overnatte blandt en masse folk på en campingplads med al verdens faciliteter. Jeg vil hellere være helt tæt på naturen i langt roligere omgivelser. 

Løsningen for min vandreveninde Anne og jeg selv blev, at jeg medbragte min Sea to Summit letvægtstarp på bare 440 gram plus pløkke og som luksus et lille mesh-ophæng mod myg og andet kryb. Fordi det ikke var en officiel teltplads vi benyttede, ventede vi med, at slå min tarp op til sidst på aftenen de to nætter, så diskret som muligt for ikke at genere andre. Selvfølgelig efterlod vi ikke andet end fodspor efter os, alt affald tog vi med os. 

2VSmxkTVSMCKQZGUhN%aTwTuren blev planlagt for en måneds tid siden, uden at vide, at vi dermed ramte ind i årets hidtil varmeste weekend, med op til 31 grader og næsten skyfrit. Vi holdt derfor kun pauser undervejs, når der var mulighed for skygge, det var simpelthen kriteriet for de valgte pausestede. Vi gik forbi den ene flotte udkigspost efter den anden med borde-bænke-sæt, men sad gladeligt på en støvet grussti flere gange og holdt drikke- eller frokostpause bare der var skygge fra et træ. Det var super varmt at vandre med rygsækkene på mange km helt uden mulighed for skygge. Kun langs kysterne kom der sporadisk lidt brise ind i mellem. Til gengæld havde vi med ro i sindet ladet regntøjet blive der hjemme, og i stedet medbragt solhat og solcreme. 

Faktisk oplevede vi den første eftermiddag, at vores fingre hævede op grundet varmen og blev tykke og pølseagtige, og da vi først opdagede det, så røg de op over hovedet og vi fik gang i venepumpeøvelser, for at mindske hævelsen. Jeg var afsted i mine helt nye letvægtsvandresko Altra Lone Peak 4, som heldigvis levede 100 procent op til forventningerne, der var stadigvæk plads til mine tæer trods heden, og jeg fik ingen vabler overhovedet. I pauserne røg skoene af for det meste, så løbestrømperne kunne tørre, og nogle gange så røg fødderne også opad med rygsækkens hjælp. Beslutningen om at begynde at bruge luftige letvægtsvandresko, er klart en af mine bedre beslutninger. 

Det var svært at få drukket nok væske hen over denne hede weekend, da lunket vand ikke er så fristende. Jeg forsøgte, men da vi kom forbi en Brugs i Tullebølle, så måtte vi bare ind og købe iskolde colaer, plus en liter æblemost i bevidsthed om, at mit væskeindtag i løbet af dagen ikke helt var nok. Anne der i mod havde lettere ved at drikke det lunkent vand, det generede hende ikke.

Vi valgte at gå ruten fra syd mod nord. Jeg parkerede min bil i udkanten af Rudkøbings centrum fredag, og så aflagde vi byens turistkontor på torvet et visit, for at få udleveret gratis kort over rutens forløb. Vær obs på, at du få begge kort, da Øhavsstien på Langeland er delt i to dele. Herefter gik vi ned mod havnen, og fik dernede øje på det første skilt (en hvid vandre på blå baggrund)

Så var det bare at gå nord på til en start, ud under broen til Siø, der forbinder videre til Tåsinge. Først på aftenen nåede vi frem til østkysten, undervejs holdt vi ekstra mange små drikkepauser qua varmen, men der skulle også være tid til at nyde den smukke natur og spise vilde brombær undervejs. Det første vi gjorde var at hoppe i vandet og blive nedkølet, og det var tiltrængt.

f4e9b115-b713-47d6-8112-616f45881673
Hygge og jernindtag fra den lille (187 ml) medbragte rødvin, på plastflaske selvfølgelig for lav vægt og så gen-opfyldes den der hjemme for at skåne miljøet 🙂

Senere gik vi igang med at koge vand på den lille brænder i min lille aluminiumsgryde med et hjemmelavet folielåg, vi måtte derfor koge vand af to omgange, for at få fyldt begges frysetørret aftensmadposer. Først og fremmest er det for at få rygsækkens vægt ned, at vi bruger den dyre løsning med Real Turmat, sekundært at det smager godt. Lidt håndplukket Strandsennep fra stranden røg med ned i maden, som et grønt/lilla tvist til måltidet.

lSpmhK75QN+fBatnT92ZDQ

De sidste få folk var ved at forlade stranden, og vi sad bare og nød udsigten, ikke mindst da lyset blev aftagende og de store containerskibe som pendler i farvandet lyste lidt op. Sent fik vi sat tarpen op nede på stranden, og det var bare luksus, at der var et offentligt muldtoilet tæt ved vores primitive lejrplads nær et gammelt bådskur, og også en skraldespand og en bænk. Så helt primitivt var det faktisk ikke.

56bafe91-5e3a-482f-a62e-b1bca0daaffe
solen er på vej op igen set fra soveposen

Dag to kom vi først forbi en cirka 200 årig bøg. Bøgetræet skulle angiveligt havde inspireret Oehlenschläger, så træet er nævnt i vores nationalsang “Der er et yndigt land, det står med brede bøge, nær salten østerstrand” Det var en oplevelse at se det “berømte” træ.

Noget senere kom vi forbi Tranekær Slotscafe, og så var der dømt endnu en pause, med mulighed for at få kaffe og koldt vand på kande til overpris. Vi sad og hygge snakkede med to andre gæster og pausen blev derfor ekstra lang, men til sidst fik vi rygsækkene på igen. Vi valgte med vilje en lille detour, da vi kunne se på kortet, at ruten gik bagom Tranekær by, der er en by skabt på baggrund af slottet tilstedeværelse, men vi ville gerne gå igennem byen for at se de mange smukke gamle huse, og det fortrød vi bestemt ikke. I modsatte ende af byen ligger kirken og kort efter stødte vi på rutens pæleskilt igen. Vi synes Tranekær by var en dejlig variation til alt det grønne, som vi ellers kom forbi her på anden dagen. 

f006581d-43c9-4121-a422-6cd13eb0e0e8

På vestkysten oplevede vi den flotteste solnedgang, stille og fredfyldt gled den orange røde sol ned. Mætte efter at have spist vores medbragte frysetørret mad, min ynglings tur ret Chili con carne, og saltet rugbrøds chips som snack. Vi sad i en lille skov med troldeagtige trækroner, lænet op af en væltet træstamme som ryglæn på vores små siddeunderlag. Vi følte os super priviligeret over at være afsted, selv om det bare var for en forlænget weekend.

Sidste korte vandre dag ind mod Lohals gik i store træk langs stranden. På havnen hvor ruten slutter lå busstoppestedet. En skøn vandretur på 48 km var slut.

fa025bf7-6bb6-403d-aacc-62a68d9c570f

Fakta: Bus 913 kører mellem Rudkøbing og Lohals, så det er muligt at sætte bil i den ene ende, vandre de cirka 48 km og tage bus tilbage til bilen.

Omkring 200 km lang er Øhavsstien på Sydfyn, Tåsinge, Ærø, og Langelang tilsammen. 

Generelt er Langelands ruten godt afmærket. Enkelte steder er pælene skjult af vildtvokset krat og derfor svære at få øje på. Ved Tullebølle kirke var pælen placeret så langt inde på side stien,  at vi overså den udefra hovedvejen.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s