Naturskønne Norge

Normalt ligger stien ikke under vand på det her sted som birketræerne også indikerer

Yes, vi gjorde det. Stablede en ny ferie på benene på kun 8 dage i 2020, efter at vores planlagte udlandsrejse ikke var mulig grundet Covid19. Vi fik travlt med at undersøge et godt udgangspunkt for en familie-vandreferie med fast base, så vores store drenge kunne få deres ønskede wifi forbindelse og rigtigt bad og vi voksne kunne få opfyldt ønsket om, at vandre en masse i smuk natur med fjeld omkring os og natur så langt øjet rakte. Alles ønsker til en god familieferie skulle opfyldes, og det med egen hytte med bad, køkken og terrasse til at nyde de smukke omgivelser i efter mange timers vandring hver dag, var altså ret fedt. Selv om vi nok havde valgt det enklere billigere telt-liv, hvis det bare havde været os to uden ungerne.

Måtte dog lige ringe til den norske ambassade og sikre mig, at Ja vi måtte gerne passere gennem Sverige i bil derop, uden at komme i karantæne, som der hidtil havde været gældende. Vi havde også undersøgt direkte færgeforbindelse mellem DK og Norge, men alt var udsolgt den weekend vores ferie startede. Heldigvis flaskede alting sig, så vi fyldte bilen med madvarer og drikke og kørte op til den bookede hytte på Sæbø Campingplads nær Handagerfjeld. En køretur på 845 km hjemmefra via Sverige.

Sankt Hans bål på pladsen. Ingen fællessang, men flot var bålet og omgivelserne

Vores hytte på Sæbø Campingplads (https://www.saebocamping.com) bookede vi igennem Booking.com. Pladsen ligger i udkanten af Øvre Eidfjord, den lille by er den sidste bebyggelse før Hardangerfjord. Altså et godt udgangspunkt for dagsturer, og det var lige hvad vi ville. Selve hytten lå super smukt omgivet af høje fjelde og ned til Eidfjord, med en brusende flod med smeltet is oppe fra fjeldene. Smeltevand i mængde som de faktisk ikke var vant til fortalte camping fatter, så træer i området stod under vand, hvilket var højst usædvanligt. Flot så det ud og powerfuldt var det at høre flodens brusen. Vi måtte da også lige dyppe os en enkelt gang i Eidfjord, men da det iskolde vand nærmest gjorde fysisk ondt på kroppen, blev det kun til et par hurtige dyp, og så ind under den varme bruser bagefter. Men det sku jo prøves af.

På Naturcenteret inde i Øvre Eidfjord by købte vi et vandremagasin med små vandrekort og rute beskrivelser i, plus angivelse af tid, højdemeter samt rutens sværhedsgrad. Startsted ift parkering var også beskrevet, med andre ord, kortet var lige hvad vi skulle bruge. Det kostede kun 50 norske kr. hvilket svarer til ca. 35 danske kr. Vi kunne dog godt have ønsket os lidt større fotos af vandrekortene indeni.

Første vandretur faldt på det imponerende vandfald Vøringsfossen, meget tæt på. Ruten starter som en frem og tilbage tur fra P-plads, fx. Måbø, hen til vandfaldet, så bliver turen på 10 km i alt, hvilket var det vi valgte. Der er god mulighed for at gøre turen både længere og kortere, så vælges bare en anden p-plads som starts sted. Ruten er rød markeret, hvilket svarer til svær. Markeringen skyldes underlaget, den starter på den gamle bilvej, hvor der ikke længere kører biler, går derfra over i stejl skovsti og ender op på store løse granitsten den sidste km ind til vandfaldet. Ganske varieret sti, som ungerne godt kunne lide udfordringen i. Vi fik regn efter noget tid, så det gjorde stenene glatte, så det gik langsomt. Jeg er klart den langsommeste i familien, men de andre har lært at holde små opsamlingspauser. Jeg var meget i tvivl undervejs, om min medbragte vandrestav var en hjælp eller ej, for et par gange satte den sig fast imellem stenene, mens den helt klart også aflastede knæet ved de mange op- og ned trin fra stenene.

Vøringsfossen falder 182 meter ned fra Hardangervidda plateau´et. Stien ind til foden af vandfaldet er etableret helt tilbage i 1891, og undervejs passeres floden Bjoreio via en spektakulær hængebro.

Markeringen af vandreruten er røde T´er eller røde pile malet på klipperne, og de var sat hyppigt nok til, at vi altid kunne spejle det næste, og så var flodens forløb jo også en hjælp. Vi mødte kun et par enkelte nordmænd på de 10 km ruten var, om det skyldes vejret eller at højsæsonen ikke var startet op, det vides ikke, men dejligt fredeligt var der. Vi nød den smukke rute trods de våde glatte sten på vejen ind til vandfaldet.