Overnatning ved Arresø

Solen går ned over en spejlblank Arresø. Danmarks største sø på 40 km2

Hvor tit har du sovet alene ude i naturen, og jeg mener ikke din egen baghave. Der er sikkert folk som gør det ofte og aldrig har tænkt over, at det skulle være noget særligt, de gør det bare. Meeeen så er der resten, som bare ikke har fået det gjort endnu (hvorfor mon) eller er helt afklaret med, at det kunne de ikke drømme om at gøre alene. Hvilket også er fint, hvis man selv trivedes med det.

Sidste år gik det i midlertidigt op for mig, at jeg altid er sammen med andre mennesker når jeg sover i shelter eller telt. Selv om det nogle gange bare har været mig sammen med mine unger da de var mindre, så var det trygt bare fordi de lå der, lige ved siden af mig. Jeg har været udendørs menneske i knap 30 år, så da jeg først var blevet opmærksom på det og årsagen til min egen begrænsning, at jeg på et irrationelt plan var lidt bange for det. Ja så besluttede jeg, at min modighedsmuskel skulle trænes.

Sidste år tog jeg derfor alene afsted til Lynæs Havn og overnattede i den ene shelter der.  Jeg var opmærksom på lyde på en helt anden måde i mørket end jeg plejer, og ærligt, jeg vågnede et utal af gange i løbet af natten. Hvad var jeg bange for? ikke dyr, men andre mennesker, som måske ikke ville mig det godt, hvis de opdagede at jeg lå der alene. Det er katastrofetanker der vil noget, det er jeg helt med på, for hvis jeg tænker logisk på det, hvad er sandsynligheden for at noget ubehageligt sker? Sikkert minimal.

Næste morgen var jeg godt træt efter den afbrudte søvn, men også glad og stolt faktisk. Det føltes godt, at udfordre min egen grænse, fordi frygt er så irrationelt og jeg tænkte og tænker stadigvæk, at det kan ændre sig, det er bare et spørgsmål om øvelse.

Forleden tog jeg derfor til Arresø, helt konkret til Auderød Havn, men plan om at sove i det lille shelter, som ligger gemt væk ift det store shelter ved havnen. I håbet om, at det lille shelter ville være ledigt på en hverdag. Det var det.

Første klasses udsigt og helt gratis, en dansk ordning der dur

Jeg fik sanket brænde, mediteret i solen, spiste en masse romkugler og drak en masse grøn te og så var jeg blevet mæt og besluttede at skippe at lave aftensmad. Nød friheden i, at kunne bestemme alting selv og ikke skulle tage hensyn til andres behov. Jeg nød også, at kunne lave mit eget bål i fred og ro for andres meninger om den bedste måde, at gøre det på. Hvor ville det være skønt hvis folk generelt kunne være lidt mere afslappet omkring andre menneskers valg og metoder.

Aftensolen var kommet frem, to ænder kom op fra Arresø, helt hent til pladsen hvor jeg sad, sikkert vant til at få madrester, men jeg havde ingenting at byde dem på. De trippede skuffet tilbage til søen igen. Jeg sad og nød naturens lyde, den smukke udsigt, og glædede mig til min nummer to alene overnatning. Følte at jeg var mentalt klar, da en ung kvinde dukkede op ved 20.30 tiden og spurgte, om hun måtte slå sit telt op her ved mig. “Øhhh, selvfølgelig må du det” Jeg besluttede på stedet, at mit projekt ikke skulle få mig til at være uhøflig, at jeg vil tage afsted igen meget snart, så med den beslutning i mente var alting i balance igen.

Amalia viste sig både at være super sød og interesant at snakke med, hun bød på rosevin og så snakkede vi om alt muligt, også personlige ting, mens solen gik ned og indtil det var bælg mørkt. Behøver jeg at sige, at jeg sov super godt.

Det trejde shelter i området ligger også med direkte udsigt ned til Arresø, gemt lidt væk inde i Auderød Skov, og er ret afskærmet for vind og vejr. Skoven er lille, men den er smuk og skovbunden er fyldt med anemoner lige nu. Jeg gik en morgen rundtur på knap 4 km i den. Et havørne par yngler i øjeblikket, så der er spærret af i midten af skoven, for at give dem ro, så de forhåbentlig bliver boende. 

For mere info, tjek http://www.udinaturen.dk

Jeg er nysgerrig på, om det kun er kvinder, der gør sig disse overnat alene ude i det fri overvejelser, eller om det ikke er kønsafhængigt. Skriv meget gerne en relevant kommentar, hvis du vil dele dine overvejser. Hvad fik dig afsted, og hvornår blev du helt tryg ved det?