Bidstrup Skov på Midtsjælland

En selvvalgt rundtur på 10 km, som dog nemt kan gøres længere eller kortere.

Jeg har vandret et stykke af skoven før, da Skjoldungestien går igennem dele af Bidstrup Skov. Denne gang var det Jani, som havde inviteret mig med ud og opleve lidt mere af området. Vi havde også aftalt, at lave et bål i forbindelse med vores frokostpause. Her i vinterhalvåret gælder det om, selv at skabe hygge.

Vejret var råkoldt, blæsende og med lidt byger ind i mellem, altså ikke det perfekte vejr, og dog, for det gav en god mulighed for at få testet udstyr af. Om regnfrakken stadigvæk holder tør og om de nye Keen støvler holdt vand og mudder væk, og det gjorde de og stadigvæk ingen vabler selv om de er nye og skal gås til. 

Vi gik både på de almindelige skovstier, men der var også en del gange, hvor vi bare krydsede igennem nåleskov på må og få, på udkik efter sæsonens sidste svampe. Jani har tidligere fundet tragtkantareller i et bestemt område, som selvfølgelig ikke skal røbes. Udbyttet var ret ringe, men vi fandt da nogle og de blev tilføjet til frokostmenuen, tilsat smør og salt. Lækkert. Svampe er helt klart et område, jeg gerne vil lære mere om her i det nye år, så jeg selv får de nødvendige kompentencer til at skelne mellen spislige svampe og ikke spiselige.

img_3513

Avnsø som vi passerede undervejs på vandreturen, er et eksempel på et stort dødishul, den er 6-8 meter dyb og har rent badevand. Vi gik lidt videre hen til bålhytten i nærheden af Avnsø. Her var der allerede en gruppe friske fyre. De havde planer om en overnatning i de 2 shelters tilknyttet pladsen, men de var helt med på at vi lavede bål og også benyttede bålhytten for en rum tid, for der var plads nok til os alle.

Strygestål, vat, snittede optændningspinde og så en masse opmærksomhed, indtil der rigtig kom gang i bålet, for træet var ikke helt tørt, så det ville hellere lave en masse røg til en start. Det lykkedes os at få gang i bålet, så lunt flûte og medbragt suppe kunne indtages, og vi kunne give et godt bål videre til drengene, der gerne ville overtage det.

Vi gik mætte og glade et par kilometer mere, kom blandt andet forbi denne mos-beklædte ret store sten. Turen fik jeg målt til 9,9 km før vi igen var tilbage ved bilerne, som vi havde parkeret på P-pladsen for enden af Avnstrupvej.

Hent et PDF-kort ned, så du selv kan planlægge din rute inde på: http://www.naturstyrelsen.dk

Dødishullerne opstår ved, at store isklumper fra en gletsjer først smelter langt tid senere end den øvrige is, og jorden ovenpå synker og derved dannes hullet. 

Enkelte fotos er lånt af Jani fra Familien i Skoven.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s