Gurre Sø rundt

Gurre Sø er en dejlig 9,5 km rundtur med mange fine kig ned til søen undervejs. Søen er omgivet af skov hele vejen rundt, både offentlig skov og privat skov med færdselsadgang fra kl. 6 morgen indtil solnedgang. Jeg har gået her flere gange, og der kan gå år i mellem, men det er et sted jeg altid har lyst at vende tilbage til.

I sumpområdet omkring Gurre Å, er der en meget fin træbro, så det er muligt at passere åen tørskoet, og der er meget grønt og frodigt på det stykke. Undervejs så vi også de fine blå/gule skilte fra den danske pilgrimsrute, der ikke går hele vejen rundt om Gurre Sø, men følger søen et stykke i retningen mod Esrum Kloster.

Der er desværre intet shelter, men der er et par primitive lejrpladser med bål mulighed, hvis du får lyst til at slå telt op og overnatte midt ude i naturen.

Da vi gik der i søndags var især de mindre skovstier mudret, der er ikke så mærkeligt på denne årstid, hvor det har regnet meget. Til gengæld er der så dejligt fredeligt ved Gurre Sø. Vi hørte ingen bilstøj, kun naturens lyde fra en fiskehejre der markerede sig og andre udefinerbare fugle lyde. 

En lille afstikker fra den gul markeret rute søen rundt kunne være, at besøge ruinerne ved Gurre Slot 1 kilometer længere væk cirka. Denne søndag formiddag nøjedes vi dog med rundturen i dejligt selskab med Marianne, som havde taget initiativ til gåturen og hvis billedet jeg har lånt her nederst af den smukke bladfyldte skovbund.

img_3178

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s