Øhavsstien på Fyn

Øhavsstien har længe været på min ønskeliste, og endelig kom jeg afsted og fik vandret på stykket fra Faldsled til Svendborg her i weekenden. Ruten er derfor ikke tilendebragt, fordi efter Svendborg går den reelt videre ud til østkysten hen til Lundeborg, hvor Øhavsstien slutter. Endelig er der også mulighed for i Svendborg, at dreje sydover, ned over Tåsinge og videre til Langeland, men det blev så ikke i denne omgang.

Jani og Anne holdt mig igen med godt selskab, og selv om vejrudsigten oprindeligt lovede en del regn, var en aflysning ikke på tale, for det var længe siden sidste tur. Heldigvis blev vejret betydelig bedre end forventet, men denne gang havde vi taget vores forholdsregler, soveposerne var alle i drybags. Efter at havde vandret på Kyst til Kystruten i silende regn på en tidligere tur og konstateret at regnovertræk ud over rygsækken ikke er nok, har vi erfaret “better safe than sorry“. En tør sovepose er bare nødvendigt på denne årstid, når overnatningen foregår i shelters.

Vi er alle tre meget imponeret over Øhavsruten på Fyn, dels er den super godt afmærket og godt velholdt, og så er der næsten ikke noget landevej, de få korte stykker med landevej der er, passerer forbi flotte gamle gårde og godser, der er en oplevelse i sig selv. Vi fik oplyst af en lokal, at gården på forside fotoet faktisk er Nordens længste bindningsværks-gård. Lang var den i hver til fald og utrolig velholdt.

Jeg havde hjemmefra delt ruten op i 3 dele, fra Faldsled til Solbjerg 23 km, næste etape til Øster Skerninge 27 km og endelig til Svendborg 23 km. Ikke specielt lange etaper, men det passede egentligt fint i forhold til at transport tid til og fra Fyn også skulle indregnes og fordi det bliver tidligt mørkt på den her årstid.

 

Vi gik i overskyet vejr det meste af tiden, med lidt solstrejf, men begge aftener klarede det op så vi fik en smuk stjerneklar himmel, til gengæld faldt nattetemperaturen ned til omkring 2 grader. Vi måtte derfor pakke os godt ind med huer og lag på lag tøj, og holde os tæt på bålet om aftenen. Min elskede Buff hue beholdt jeg da også på, da jeg krøb ned i soveposen og snurrede posen tæt til. Ingen grund til varmetab fra hovedet af i nattekulden.

Svanninge Bakker kom vi allerede igennem sidst på dag et, området er kendt for sit kuperet terræn og varieret natur med skov, eng og overdrev. Betagende ganske enkelt. En sjov ting er de store rammer der er sat op i landskabet, hvor kendte motiver i tidernes morgen er malet fra, og hvor et opsat kopi billede med tekst viser de oprindelige malerier. Gennem de store rammer, kan du så selv se hvor meget -eller lidt landskabet har ændret sig siden dengang. Kreativt fundet på.

 

Normalt er der en stribe strand at gå på for enden af trappen, men stykket fra Fjællebro havn i retning mod Balle havn, var oversvømmet, så vi måtte gå på yderkant af marker og et stykke på landevejen, for stranden var ikke eksisterende. En enkelt gang var bare tæer løsning nok, hen over et forsvundet stistykke, og ja vandet var sku lidt koldt.

Tilbage igen i Svendborg efter 73 km vandring, kunne vi konstatere, at Øhavsstien fortjener alt den positive omtale vi tidligere har hørt om den. Så meget dejligt dansk natur, bløde bakker, yndige stråtækte huse, skov og marker og havudsigten med jævne mellemrum. Lysten til at gå fortsættelsen hen over Tåsinge og Langeland er skabt, mest realistisk bliver det nok først engang til næste år.