Ærø med familien Øhavsstien og Kyststien

Bemærk det lille grønne skilt til venstre, det viser Kystrutens videre vej på stranden

Vi anskaffede os det danske Ø-pas sidste år, og det er meget inspirerende at sidde og kigge i det, læse lidt om de forskellige øer, som vi så efterfølgende får lyst til at besøge. Ø-passet er også sjovt at få stempler i, enten på færgen eller på havnen på den enkelte ø, også for ens unger.

Jeg har haft lyst til at besøge Ærø i et stykke tid, så nu skulle det være, 4 dage med tid til at vandre og sove i shelters undervejs. Dejligt var det, at hele familien havde lyst til at tage med, derfor blev det til en sommerudflugt.

Helt så ligetil viste det sig ikke at være, skolernes sommerferie giver masser at turister til øen, og der er alt for få overnatningsmuligheder i naturen, så der er run på dem det er. Hvilket betød, at vi kun kunne få to af de ønskede shelters og så måtte booke overnatning på “Bed & Coffee” i Ærøskøbing til den sidste nat. Stedet var sådan set hyggeligt nok, men det gav lidt udfordringer i forhold til logistikken med vandredelen. Vi skulle have en meget kort vandredag og så en lang grundet overnatningen, så ikke helt optimalt.

Vi tog færgen til Ærø fra Svendborg, den sejler direkte til Ærøskøbing, og det kostede lige knap 900 kr for 4 personer der går ombord vel og mærke, så ja det er dyrt i sommerferien. Mit råd herfra er, vent til skolernes feriesæson er slut, så koster færgen det halve, og der er meget større chance for at kunne få de ønskede shelters, at de ikke allerede er booket.

Da shelterne er privatejet, så skal de bookes på forhånd via mail eller sms og derefter skal man MobilePay til de enkelte lodsejere, det kræver derfor lidt planlægning. Vi benyttede Ærøs officelle hjemmeside for at finde oplysningerne om shelterne. På hjemmesiden står ALT du gerne vil vide om øen inkl. færger.

www.visitaeroe.dk. 

Første vandretur gik fra Ærøskøbing til Marstal via Øhavsstien, hvor vi fulgte den lille blå person på skiltene. En vandretur på 13 km, hvilket ikke lyder af meget, men da temperaturen var omkring 30 grader og der kun var meget lidt skygge på Øhavstien, så blev turen uventet varm og derfor hård. Smuk natur langs vandet, vi gik mest langs cykelsti og på trampesti, men også lidt landevej og et meget kort stykke på en skovsti. Vi så marker, kornblomster, og fik smagt på årets allerførste vilde brombær. Det synes vi faktisk var tidligt. I Marstal var der skibstræf for meget gamle sejlskibe, så der var en masse at kigge på i havnen, liv og mennesker overalt. Herfra tog vi bussen tilbage til Ærøskøbing, da første overnatning var i det ene ud af tre shelters som vandrehjemmet ejer, og som ligger ned mod vandet et par hundrede meter fra selve vandrehjemmet. Øhavsstien går meget praktisk lige forbi. Pladsen er omgivet af høje træer, så vi oplevede kun skygge, og synes ikke at stedet var specielt hyggelig, især ikke fordi alle løbere og cyklister cykler lige forbi pladsen på deres vej ind og ud af byen, det giver en del trafik forbi pladsen.

Næste dag fortsatte vi den modsatte retning på Øhavsstien, forbi Ærøskøbings smukke gamle badehuse i mange farver ved Vesterstrand og videre langs bugten ned til  bunden af den. Herefter krydsede vi ind over landet, med marker og gårde langs landevejen og gik ud til sydsiden af Ærø. Resten af turen gik langs Kyststien, som vi koblede os på lidt efter Ornum by. Kyststien er skiltet med grønt. Kyststien er rigtig smuk at følge, og vi nød brisen ved vandet fordi temperaturen igen var omkring de 30 grader. Vi havde booket det mest fantastisk beliggende shelter ved Vesterås. Der er hems og en masse luger du kan åbne eller lukke, og små kighuller, ret sjovt bygget med andre ord. Vi lå på en skrænt med direkte hav udsigt og så marker og ikke et eneste hus som forstyrrende idyllen. En stålorm lå og solede på stien ned til vandet og vi så harer løbe rundt på markerne. Et svanepar med unger holdt til i vandet ud for shelteret, så der var bare smukt og fredeligt.

Gåturen blev på 11 km, hvilket var kort og faktisk skønt grundet heden.

img_2610img_2613

Sidste planlagte gå-dag på 21 km (igen en kombi af Kystruten og Øhavstien) valgte vi simpelthen at droppe, grundet varmen og den ringe mulighed for skygge undervejs, som vi havde oplevet de to forudgående dage. I stedet blev vi til “rigtige” ferieturister, og hoppede på en af øens mange gratis busser efter en kort gåtur næste morgen. Vi besøgte Søby i nord og tog derfra bussen tilbage til Ærøskøbing, hvor vi til gengæld havde god tid til at nyde byen med dens utrolig mange gamle huse og brostensbelagte stræder, røgeriet, havnen og en is. Vi fortrød ikke, for vejret var for varmt til andet end at dase.

Ærø er bestemt et besøg værd, men gør dig selv en tjeneste og vent til højsæsonen er forbi. Hele Øhavsstien er 36 km lang fra Søby til Marstal. Du kan med fordel kombinere Øhavstien med Kyststien, hvis du har tid og lyst til en rundtur på øen, så kan det blive til væsentlig mange flere kilometer. Du kan få gratis vandrekort nede på havnen hvor begge ruter er indtegnet på, hvilket er uundværligt undervejs.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s