Røsnæs rundt på Sjællands vestligste spids

Røsnæs er bare smuk natur. Det var mit første besøg, men helt sikkert ikke det sidste. Landskabet er udfordrende bakket, og så på grund af de mange sommerfugle, som ellers bliver mere og mere sjældne. Sommerfugle sværmede talrigt rundt i kornblomster, valmuer, slangehoved og i mange andre vilde blomster langs stierne.

Turen halvøen rundt er 25 km hvis du starter og slutter fra P-pladsen ude ved fyret og går hele ruten rundt, hvilket var det vi gjorde. Der er også en masse andre kortere vandreturer, blandt andet en gul skiltet rute på 5 km. Du kan også nemt lave din egen rute, for der er gode oversigtskort, som fås gratis i Naturrummet på Røsnæs.

Som fotoerne viser, så er der masser af skøn natur. Foruden firbenet her, som var meget fotogent, så vi en masse rådyr igang med at spise ude på markerne. De stod typisk stille når de opdagede os og løb så i skjul, som vi langsomt forsatte vores vandring og kom nærmere. Vi så også flere harer og et væld af forskellige fugle. Vi spottede dog ingen sæler eller marsvin ude i vandet, selv om de er der.

Vi holdt vores første pause ved Røsnæs Maritime Aktivitetshus, hvor der er et rigtigt ishus, så selvfølgelig skulle vi have en gammeldags isvaffel med flødeskum og syltetøj. Huset rummer opholdsrum til fri afbenyttelse, toiletter og baderum, og mulighed for at fylde ens vanddunk selvfølgelig. Et virkelig godt pausested.

Vi sad i det smukkeste vejr og nød isen. Senere kom der både regnskyld i rigelige mængder ind over os og tordenvejr ude i horisonten, med de flotteste lynnedslag ud over vandet og heldigvis på behørig afstand. En regnbue anes i baggrunden bag os, og på det her tidspunkt var vi blevet godt våde, for regnfrakkerne havde vi efterladt i bilen.

IMG_0114

Udsigten fra vores shelter cirka 100 meter bagved Naturrummet, og som ligger ved en fåreindhegning.  Vi havde alt vores overnatnings-grej liggende i bilen, så det var ren luksus kun at skulle gå de 25 km med en dagsturs rygsæk på.

På højen lige ved siden af shelteret blev vi belønnet med denne fantastisk smukke solnedgang. Bemærk at shelteret ikke er registreret i Shelter app´en, men det er nemt at finde.

Du må hjertens gerne dele mit opslag her på din egen facebook side, hvis du vil hjælpe mig med at sprede kendskabet til min vandreblog ud, det vil jeg blive rigtig glad for.

IMG_0126

 

 

2 thoughts on “Røsnæs rundt på Sjællands vestligste spids

  1. Dejligt du synes om Røsnæs. Her i Kongstrup er jeg født og bor stadig. Der er simpelhen for skønt til at flytte væk fra egnen i længere tid.
    Det er meget fine billeder du har taget og en flot beskrivelse. Du skal være så velkommen igen.
    🙂Charlotte

    Liked by 1 person

    1. Tak.
      Synes at det er et imponerende projekt der er blevet skabt med jeres aktivitetshus og naturrummet og så de mere beskedne landmarks med træ”bænke” i landskabet på vandreruten. De falder smukt ind med naturen.

      Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s