Kyst til Kyst Stien færdig

image

Kyst til Kyst Stien har været en stor natur oplevelse, men også på andre fronter har den været en stor oplevelse. Min Jyllands geografi har fået en tiltrængt opdatering, nu siger navne som Bindeballe Købmandsgård, Varde og Ho Bugt mig pludseligt noget. Jeg har helt bogstaveligt fået sat billeder på stederne efter at have gået dertil.

130 km fra Blåvands Huk til Vejle er hvad der står i min vandrebog. Efter at have gået Kyst til Kyst Stien kan jeg ikke få kilometer tallet til at passe, den er altså noget længere og nej vi har ikke gået forkert undervejs. Ruten er utroligt snoet, især de lange passager der følger langs å, og dem er der mange af undervejs.  Jeg gad godt vide, om dem der har skrevet om turen reelt har målt den med gps undervejs, eller om de kun har målt sig frem på kortmateriale til de 130 km. Mit bud er 145 km. Jeg hører gerne fra folk, hvis de selv har målt turen.

image

Vi startede ud ved Karlsgårde Sø, fordi her sluttede vi sidste gang efter vores start i Vejle. Der er en shelterplads ved søen, som vi ankom til sent om aftenen. For første gang i vores liv via en flextrafik taxa. Vi bestilte den blot et par timer forinden og blev hentet ved Varde Station og kørt ud til shelteret af den flinkeste flextaxa fyr Kenneth, for den beskedne sum af 92 kr. Egentligt en ret syret ankomst, at ankomme i en flextaxa.

Morgenmad ved Åplads ved Karlsgårde Sø, med den smukkeste beliggenhed.

Vejret har nogle dage været en udfordring på denne rute. Vi startede ud tilbage i efteråret en mørk våd fredag aften da stormen Knud raserede, og truede med at lukke Storebæltsbroen, hvilket vi heldigvis slap med skrækken om. Denne del 2, hvor vi fik gået det sidste manglende stykke ud til Blåvands Huk drillede vejret også.

Tung heldagsregn betød, at vi til vores store skræk opdagede, at vores soveposer i rygsækkene var våde, og vådt dun kan bare ikke give varme, når nattemperaturen er omkring 5 grader.

Vi var nået ud til Janderup shelterplads, som lå omgivet af marker, og hvor vi havde planlagt med at overnatte, så gode råd var dyre. Der var et overdækket bålsted på pladsen, så vi fik tændt et bål. Efterfølgende fik vi spredt vores våde habengut ud, i et forsøg på at få tørret det lidt og fik talt situationen igennem. Vores våde dun soveposer kunne på ingen måde nå at tørre, så det var udelukket at blive og sove som planlagt. Heldigvis kunne vi google os frem til, at der var et vandrehjem i Oksbøl, samt at der kun var omkring 900 meter ind til Janderup landsby, hvor et tog kørte forbi et par timere senere.

image

Ventetiden benyttede vi til at få lavet os noget aftensmad og få varmen igen, efter en lang vandredag i regn. Vi rationaliserede os frem til, at regnen må været sivet ind i rygsækkene via vores rygge, for vi havde haft vores regnoverslag på. Det vigtigeste er egentligt det som vi lærte af episoden. Næste gang jeg skal på et fleredags tur, så er min sovepose i en vandafvisende pakkepose. En anden vigtigt erfaring er også, at ingen af os blev negative af det skete, men at alle tog et fælles ansvar for at finde den i situationen mest optimale løsning. Teamwork.

Næste dag gik vi den sidste etape, men først måtte vi igen tage offentlige transport, fordi vi jo skulle gå hele ruten. Aldrig har jeg været på en vandretur med så meget logistik undervejs. Den sidste etape var lang, så vi var stået tidligt op, efter en dejlig nats søvn på vandrehjemmet og nu med helt tør oppakning igen. Etapen bød på afvekslende natur igennem nåleskov, forbi marker og langs å, og det fineste sand på stranden og så udsigt over Vesterhavet og sandklitterne fra fyret ikke mindst.

På Blåvand Strand er fire af områdets bunkere tilbage fra 2. verdenskrig blevet omdannet til kunstværker. Bunkerne er blevet udstyret med mulddyrshoveder og – haler af jern, og skal forestille fredssymboler, da muldyr ikke kan reproducere sig selv.

I stedet for at skæmme landskabet, tilføjer bunkerne noget kreativt og tankevækkende til stranden.

Hvis du vil læse om Kyst til Kyst Stiens første del, så kig efter ” På vandretur i det jyske” på forsiden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s