Stejle granit klipper omgivet af blåt hav, vilde orkidéer der spredt lyser op med deres lilla farve, ramsløg i så store mængder at de spreder en mild duft af hvidløg, lysegrøn bøgeskov og afmærkede vandrestier. Jeg elsker simpelthen Kullen eller Kullaberg, som det kaldes på svensk, da det er en bjerg-ryg som stikker ud i havet.
Pulsen har mulighed for at komme op, hvis du går op på Kullabergs højeste punkt Håkull på 187 meter hvilket vi gjorde. Søren var på Kullen for første gang i sit liv, så han skulle ikke snydes for udsigten fra Håkull.
Tidligere kom vi flittigt på Kullen for at klatre, nu besøger vi gerne Kullen hvert år enten for at vandre eller for at ro i havkajak rundt om halvøen. Du kan være heldig at spotte marsvin i vandet, de hedder noget så sødt som “tumlare” på svensk. Et rigtig godt udgangspunkt for at besøge Kullen, er at parkere bilen i Mölle by nede ved havnen. Mölle har et rigtig hyggeligt havnemiljø, som dog forandre sig i de her år, byen er ved at blive mere mondæn, de gamle hjemmebyggede huse rives ned, de var også ret faldefærdige men samtidigt charmerende. Heldigvis renoverer de havnemiljøet i respekt for det oprindelige havnemiljø, blandt andet er den gamle brandstation blevet istandsat og omdannet til et smart spisested. Isvafler kan stadigvæk købes på havnen og der er også offentlige toiletter.
Kullen egner sig rigtig godt til en heldagstur over sundet. Kør tidligt hjemmefra, så du får udnyttet dagen godt. Vi satte bilen ved havnen i Mölle og gik derfra langs kystvejen “Norra Strandvägen” forbi en masse smukke træhuse i retning ud mod caféen Ransvik. Herfra følges den røde vandreruter, som er nem at følge, da ruten er utroligt godt afmærket på både træer og sten. Den røde rute går skiftevis op og ned, også på klipper og på et mere ujævnt terræn især i staten. Du kommer forbi en masse skøn natur med et væld af udsigtspunkter undervejs.
Du passere også forbi udkanten af Kullens golfbane på midten af bjergryggen, hvilken beliggenhed den golfbane har. Efter et par kilometer nås en vig, hvor der ofte er mulighed for at spotte klartere i gang på reb eller dykkerbåde i vandet ud for vigens stenstrand, så der er mulighed for lidt underholdning til en pause. Her holdt vi picnic med vores hjembragte mad, desværre blev det lidt koldt at sidde stille grundet vinden.
Vi fik dog hurtigt gå-varmen igen, da vi begyndte den lette opstigning mod Kullens fyr, der er faktisk to, et lille et helt nede ved vandkanten, så skibene ikke sejler på klippegrund og så det store fyr højere oppe. Her er der også et gratis Naturrum, som oplyser om Kullens natur, fauna, dyreliv i vandet og på land. En del af udstillingen viser, hvor stor en mængde plastik der reelt skyllede ind på Kullens kyst på bare 15 minutter. Tænkevækkende og ret trist. Naturrummet har tidligere ligget ved den lille kiosk, men nu ligger der et nyt stort et tættere på fyret, og det gamle rum er blevet omdannet til en café. Igen en modernisering. Jeg håber dog ikke, at der kommer flere til.
Efter fyret ændre vandreruten farve fra rød til blå på den nordlige del af kysten. Klipperne bliver stejlere, der er mere skov, så udsigten til havet er kun momentvis synligt. Til gengæld er der rig mulighed for at følge en af de stejle trapper ned til små huler eller stenstrandene på nordkysten og derfra rigtigt fornemme højden på skrænterne.
Hvis vandreturen ikke skal blive alt for lang, så følg kortet og skift over til en af de sorte stier tilbage mod Mölle. Vi ville dog gerne op på udsigtpunktet, så vi blev på den blå rute mod Håkull og forsøgte bagefter at finde den mest direkte vej tilbage til Mölle.
På denne flotte blå dag bød Håkull på udsigt til den mere nordligt beliggende ø Hallands Väderö og til Torekov by på den næste halvø, som stikker ud i havet. Masser af kig til marker og små byer langs kysten sydpå fra højdedraget.
Vi fik vandret 15 km i alt, og var trætte bagefter både grundet den friske luft, men nok mest fordi landskabet er udfordrende, det går hele tiden op og ned. Kedeligt bliver det aldrig.
Tak til Søren for lån af fotos.
vandring i det fri 