Fanø kom langsomt nærmere i sigte på en temmelig grå dag, ikke helt som jeg hjemmefra havde forestillet mig, at vejret ville være. På den lille færge fra Esbjerg til Fanø huskede vi, at få et stempel, eller rettere et ø-rids i hvert vores ø-pas, men det er nu også muligt at få et ø-rids stempel i det lille Informationsskur ved færgelejet i Nordby, hvis man glemmer det på færgen. Vi undrede os over ved ankomsten, at vi ikke kunne se et billetsalg på denne side, bare en info-tavle med sejltiderne. En lokal overhørte vores samtale og fortalte os, at sejlturen tilbage mod Esbjerg er ganske gratis, da de regner med, at de fleste som sejler over også skal retur igen på et tidspunkt. Vi blev enige om, at det er ret genialt, for de sparer medarbejdere og lægger nok omkostningen på ud-billetten i første omgang.
Udsigten fra Nordby mod Esbjerg er bestemt ikke køn, vi så over på en kæmpe industrihavn, med mange skorstene der rager op i horisonten. Til gengæld er selve Nordby ret køn, selv på en gråvejrs dag. Nede ved havnen lå der fire sæler på en sandbanke i vandet og bød os velkommen. Den gamle bydel har mange fint istandsatte gamle huse, tilbage fra 1800-tallet. Huse i forskellige farver, med stråtag og med træskæringer på. Æbletræer i fuld blomstring i de små haver og brosten på de snoede veje i stedet for asfalt. Vi cirklede lidt ind og ud mellem husene, efter at vi først havde besøgt byens bager/café for at tanke op med lidt mad og drikke og få lagt en slag plan for vores vandretur på øen. På caféen fik vi god information om øen fra en lokal, for den søde ekspedient selv var fra Esbjerg og vidste intet om selve øen. Den hjælpsomme lokale dame rådede os til, at følge øens skiltede cykelrute rundt, da den kommer igennem det meste af øens klitplantage, og også kommer ud på selve stranden på vestkysten. Det var faktisk de to punkter, som vi havde på vores se-liste hjemmefra, plantagen og den bredde veststrand. Hurtigt blev vi enige om, at følge cykleruten mere eller mindre, fordi så kunne vi bare følge skiltningen rundt, som var indtegnet på kortet vi havde taget i Info-skuret.
Efter et lidt kedeligt vej stykke efter Nordby nåede vi hen til klitplantagen, som til gengæld er super skøn natur at gå rundt i og med et væld af stier. Vi fulgte dog cykelstien indtil vi drejede fra den og gik mere sydpå, for at nå frem til øens eneste shelterplads. Punkt 6 på kortet over Fanø, se nederst. Pladsen består af 3 shelters og alle tre var ledige, hvilket var heldigt, da vi ikke havde booket på forhånd. Desværre er der ikke vand på pladsen eller nær ved, så vi smed rygsækkende og gik afsted med vores vandbeholdere Jani og jeg, de hele 3 km hen til plantagens kæmpestore naturlegeplads, hvor der både er rigtige toiletter og drikkevand.
Tilbage igen af små trampestier, forbi en masse vissen lyng og igennem en sandeng. Lang vej for at hente vand, så måske vi ikke skulle have lyttet til den lokale dame der mente, at der var vand ved shelterne hvilket gjorde, at vi havde tømt vores ekstra vandbeholder i Nordby. Shelter-pladsen ligger meget hyggeligt placeret, gemt lidt væk fra grusvejen og omringet af træer. Vi fandt en masse dødt træ rundt omkring området, så vi kunne få gang i et bål.
Næste dag, startede vi ud med ikke at følge cykelruten, da kortet viste et lige stykke langs landevejen, og det gad vi ikke gå på. I stedet gik vi ad små hyggelige stier hen til naturlegepladsen, og fik tanket mere vand, før vi igen fulgte “cykelstien” ude på veststranden. Sandet er hårdt mange steder, hvilket gør det let at gå på. På stranden kører der også biler, et jysk fænomen, jeg ikke har vænnet mig til endnu. Det er bare mærkeligt, at biler er tilladt på en strand og sindsygt forstyrrende.
Jeg vil tro, at vi gik 6-7 km på stranden inden ruten drejer fra imod land igen og tilbage til Nordby. Her ville vi havde sluttet af med en lokal Fanø øl på øens bryggeri, men desværre var det lukket den dag, fordi det ikke er højsæson endnu. I stedet blev det til et hyggeligt café besøg, før vi sejlede tilbage til fastlandet igen. Ingen sælen denne gang, men solen nåede lige at komme frem fra skyerne, så vi fik også oplevet 5 minutters solskin på øen.
Fanø er helt bestemt en naturskøn ø som jeg gerne vil besøge igen, helst i august måned når lyngen blomstre. Vi fik gået 31 km, fordelt ud på to vandredage og vi havde god tid undervejs til pauser og hygge. Plus de 6 ekstra km for at hente vand.
Sejltiden er kun 12 minutter, en billet koster 35 kr for gående i lavsæson, 45 kr i højsæson. Tjek sejltider på www.fanoelinjen.dk
vandring i det fri 