Den danske Pilgrimsrute

Indtil nu er etaperne fra Helsingør til Ballerup vandret og beskrevet

1. Etape fra Helsingør til Esrum kloster, 26 km

Det er vildt at tænke sig, at der går en pilgrimsrute igennem Danmark, som støder på den tyske- og siden det franskerute og videre helt ned til Spanien. I princippet kan du nu gå ud af din egen hoveddør, og så følge anvisningerne af de gule pile og muslingeskallen ned gennem det meste af Europa. Der er et netværk af gamle veje, som alle leder mod Santiago de Compostela, og hen til Apostelens Jakob grav i den smukke katedral i byen.

Kultur, motion og højt til himlen. Ikke mærkeligt, at pilgrimsvandring oplever et sandt boom i de her år, hvor effektivitet og digitaliserring fylder så meget i hverdagen hos mange. Natur, nærvær og langsommelighed er det nye sorte, i hvert fald hos mig.

Solen skinnede fra den smukkeste blå himmel, så jeg stod op og tog tidligt til Helsingør for at starte på begyndelsen af Sjællandsruten, lige ud for den nedfældede muslingeskal ved Helsingør Station. Herfra igennem byen hen mod Helsingør Domkirke, som jeg fik set indefra for første gang. Videre ud mod Marienlyst Slot og Teglstrup Hegn. Den første del af ruten ved skoven følger Nordkyststien, så den del var bekendt. Kig godt efter de røde pæle med skiltene i skoven, for der er langt imellem dem.

Siden drejes fra igennem skoven mod Gurre Kirke. Her var heldet ikke med mig, kirkedøren var aflåst, hvilket jeg synes er synd og skam, at et kirkerum ikke altid er tilgængeligt i dagtimerne. Videre langs landevejen forbi Gurre Slotsruin.

Ruten følger langs sydsiden af Gurre Sø og derefter kommer en større omvej nordpå igennem Horserød Hegn blandt andet, ruten er lagt så den kommer forbi mest muligt natur, foruden de historiske steder naturligvis.

fullsizeoutput_432Gurre kirke

jPbN4UWqSsOkPKuE7w%xkwGurre Sø er smuk uanset årstiden, på vestsiden er du helt tæt på vandet

Tiden fløj afsted, jeg gik i mine helt egne tanker. Nogle gange er det skønt med selskab, andre gange er det skønt bare at være i sit helt eget selskab uden forstyrrelser. Næsten ingen forstyrrelser, der var lige spættens hyggelige hakkende lyde inde i skoven, og så lidt biler langs landevejen, men ellers bare ro, og det er luksus. Luksus var det også, at blive samlet op af Miguel i bil og tage mine vandresko af igen. Etape 1 er 26 km lang.

santiagopilgrimme.dk er hjemmesiden for foreningen, hvor frivillige medlemmer arbejder på at oplyse om pilgrimsvandring samt hvor stigruppen er i gang med at afmærke den danske rute.

Hjemmesiden er informativ, og der er gode PDF rutekort der kan hentes ned som en hjælp til at finde vej.

2. Etape fra Esrum kloster til Hillerød, 17 km

Lige siden første etape fra Helsingør, har jeg glædet mig til at fortsætte på pilgrimsrutens næste etape fra Esrum til Hillerød. Derfor blev denne smukke dag brugt på det, i selskab med tre andre glade vandrefolk. Esrumkloster er værd at afsætte tid til at opleve, hvis du ikke har oplevet det indefra tidligere, og der er også en skøn café, men i dag sprang vi direkte til vandredelen.

Kursen blev sat syd ned mod Esrum Sø, som er vores vante kajak rovand, og det er altid dejligt at se søen, uanset om det er fra vand- eller landsiden. Ruten går langs med søen et pænt stykke og drejer først ud af Gribskov igen ved Skovskolen.

Generelt er etapen sparsomt afmærket, enten med den velkendte muslingeskal på røde pæle i skoven eller med klistermærker på lygtepæle. Fordi ruten hovedsagelig går lige ud, så er den alligevel let at følge. Kun i Nødebo, skal man lige holde ekstra øje og huske at dreje fra af Kildeportvej ved Netto og igen væk fra vejen ind i skoven efter cirka 1 km.

fullsizeoutput_442

Langt hovedparten af etapens 17,3 km er på skovstier, hvilket er skønt at gå på, eneste minus er krydsningen af Isterødvejen, som er skiltet med, at krydsning er forbudt det pågældende sted. Derefter kom vi forbi Slothaven og Frederiksborg Slot og igennem Hillerød midtby, før vi sluttede ved Hillerød Station. Alt i alt en rigtig smuk og let etape.

 

3. Etape fra Hillerød til Allerød, 12 km

Et lille opslag på messenger og så var vi hele syv glade vandrer, der var friske på en lille tur med indbygget natur, kultur og frisk luft denne lørdag. Mødestedet var Hillerød station og så fulte vi ellers pilene i retning mod Brødeskov. Undervejs så vi de første spæde forårstegn, blandt andet nogle få udsprunget anemoner i skovbunden.

Inde på www.santiagopilgrimme.dk hjemmeside havde jeg på forhånd læst om Sankt Josef Karmel Klosteret. Det sjove er, at jeg aldrig har hørt om stedet før, ej heller lagt mærke til det, når jeg har kørt forbi på Brødeskovvej. Udefra ligner det mere en gammel lager-bygning end et kloster, så det er måske årsagen.

Klosteret har et rum beregnet til, at pilgrimme kan holde en lille pause der, nyde en småkage og kaffe fra kanden der står fremme. Der er også wc. Vi gik derind for at opleve stedet og deres gæstfrihed.

Herfra gik turen videre igennem landsbyen Gammel Hammersholt, langs marksti et pænt stykke tid, forbi kolonihaver og så var vi allerede nået frem til Allerød. Ruten fortsætter videre til Ballerup, men vi sprang på s-toget tilbage til udgangspunktet.

Fortsættelsen af 3. Etape fra Allerød til Farum, 10,5 km

Så er foråret rigtigt kommet til Danmark, hvilket er skønt. Det gode vejr har dog også betydet travlhed, fordi der både skulle nås en rotur på Esrum sø plus tiltrængt have arbejde og så også lidt mere af den danske caminorute her i weekenden. Særligt hyggeligt var det, at junior kunne lokkes med ud og gå sammen med Miguel og jeg.

Ruten ud af byen er godt afmærket, du kommer forbi byens lille biograf og lidt senere forbi den gamle genbrugsstation, som nu er forladt. Herfra går det videre ad en grussti forbi Allerød sø, men søen er nu ikke noget særligt. Vi opdagede en shelter kort tid efter, så hvis nogle får brug for overnatning undervejs, så er det muligt.

IMG_0079

Derefter er der et skovområde, hvor vi var meget i tvivl om ruten videre frem for enden af Sønderskov, og vi måtte spørge en husejer om vej, da vejen delte sig i to uden en pil eller et skilt (gå til venstre). Videre langs marker med heste og så en masse herlig natur på landet før vi nåede til Stavnsholt, der er et bebygget område, med en moderne kirke fra 1981. Herfra er der kun kort vej til Farum, som har gode offentlige forbindelser.

Denne etape blev på 10,5 km. Vejret var som tidligere nævnt lunt, og der er en del træer som blomstre nu og en masse andre træer som står klar. Forår i Danmark er bare dejligt.

4. Etape fra Farum til Ballerup, 14 km

Så fik jeg gået stykket fra Farum til Ballerup, til og med i godt selskab. Det blev svære end forventet, for efter det første stistykke langs Farum Sø (som også er en del af Oldtidsstien) så var afmærkningen sparsomt ned mod Søndersø i Værløse. Heldigvis kendte vi alle tre området, så vi fandt på egen hånd ned til Søndersø og fandt igen den velkendte gule muslingeskal på blå baggrund.

IMG_0103

Derefter gik det ret godt indtil vi kom til Jonstrup Vang. Vi kom ind i skoven og her delte stien sig i 5 forskellige stier, både større og mindre, og ingen skiltning overhovedet. Vi måtte google os frem til, at retningen videre var til venstre og valgte den anden sti til venstre, men det var desværre forkert viste det sig. Vi skulle have valgt den første sti på venstre hånd, så igen var vi på afveje fra pilgrimsruten og det var vi igennem det meste af Jonstrup Vang, indtil vi ved udkanten af skoven igen fandt en afmærkning. Herfra var ruten godt skiltet resten af vejen igennem ydrekanten af Ballerup, som bød på mere natur end jeg havde forventet, flotte grønne enge, skov og så beboelse til den anden side.

Vi kom forbi Ballerups Sankt Jacobs kirke, hvor apostlen har lagt navn til kirken som oprindelig var katolsk, og er opført tilbage i 1200-tallet. Ned forbi Ballerup Station, hvor vores tur sluttede.

Der er mulighed for, at pilgrimme kan overnatte i Pilgrimshuset Albergue Ballerup på Præstevænget 10 midt i byen.

 

IMG_0105

Jeg mindes ikke, at havde oplevet så dårlig en afmærket rute før, som det her stykke. Hvis ikke vi havde haft internet forbindelse på vores mobiler, så havde vi aldrig fundet pilgrimsruten igen, de to gange vi kom på afveje. Det burde ikke være nødvendigt at skulle være on line for at kunne følge en pilgrimsrute. Det forstyrrede min ro og oplevelse af at være ude i naturen, turen blev ikke så nærværende som det plejer.

3 thoughts on “Den danske Pilgrimsrute

  1. Hejsa, hvornår har du vandret de forskellige etaper på Den Danske Pilgrimsrute?? Jeg arbejder nemlig frivilligt på en del af ruten og vil gerne prøve at løse nogle af de skilteproblemer du har haft.

    Like

    1. Hej Marie. Sidste forår i perioden fra marts-april (Helsingør-Farum) og maj (Farum-Ballerup). Har lige gået et stykke mere, som jeg ikke har fået skrevet om endnu. Så godt dine billeder hvor i opsatte to nye røde pæle. Super dejligt det arbejde i frivillige laver. 🙏😊🌻

      Like

      1. Tak for det – jeg kontakter lige dem der har den etape, der var svær. Måske kan der gøres mere/andet gennem skoven. kh Marie

        Like

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s