Tordals Mose og Jægersborg Dyrehave

Vejret her i februar måned I Danmark har mest været gråt i gråt, men indimellem er der blå himmel og heldigvis fik vi set lidt af den blå himmel på weekendens gå tur. Til sidst kom der også regn, men da var turen næsten forbi, så mine nye regnbukser kom sket ikke i brug som forventet. Det skal de nok komme før eller siden, og det er altid sjovt, at få testet sit nyeste grej af.

HK0CpyIUQEm3X3PHEtevBQ

Lørdagens vandretur tog udgangspunkt i Ermelundsstien, med et sving ind i den sydlige del af Jægersborg Dyrehave. Jeg kendte overhovedet ikke til Ermelundsstien og Tordals Mose, som stien passerer på forhånd, da det var en ven som havde arrangeret turen. Det er super dejligt, at få set og oplevet noget nyt, selv om årstiden lige nu ikke er den mest spændende ift dyre- og plantelivet. En enkelt fiskehejre blev det dog til, og så en meget rolig musvåge, som sad på en lygtepæl, og som blev siddende, selv da vi passerede pælen.

Ermelundsstien er et godt udgangspunkt for at opleve Tordals Mose, som Danmarks Naturfredningsforening har sikret fredningen af, for at bevare det vilde plante- og dyreliv der netop er omkring søen og mosen. Blandt meget andet vandrølike og grøn frø.

dXKaIXM2TeirIZEh7NHprAUdsigtsbakke i Dyrehavens sydlige del

Undervejs kom vi også forbi Hjortedam og Fuglesangsø, ved sidstnævnte ligger det meget smukke traktørsted Studenterkilden med flot udkig over søen, stedet var dog lukket og vi havde da også selv te med på vores små termokander, teen blev nydt på en bænk i naturen, med en mindst lige så smuk udsigt, og med besøg af sultne ænder.

K4AogSEITp66VxRH+mIX1g

OBagsnZ0R5+ntXyC+RfmlQ

I Jærgersborg Dyrehave er der ret bakket i den sydlige del, og det giver noget særligt til landskabet, også det væld af stier der er, så mulighederne for at tilpasse turens længde til det man selv har lyst til er uendelige. Vi fik gået 9,5 km i alt og nåede som sagt tilbage til bilen netop som regnen begyndte.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s