Store Dyrehave er kendt for sin Parforcejagt, som Kong Christian den 4. tilbage i 1618 gjorde til kongelig jagtskov. Det betyder, at 8 store stier, som alle er nummerede, fører én ind mod midten, hen til Kongestjernen. I gamle dage var det for at lede dyrene derind, så de nemt og bekvemt kunne skydes. Parforce betyder “med magt” og kongen var inspireret af hans besøg hos Solkongen i Frankrig.
Solens stråler i dag gjorde, at rimfrosten lyste træerne helt op, og forvandlede dele af skoven til eventyrslandskaber.
De menneskeskabte lige stier kan nemt blive kedelige at gå på, men heldigvis er der også flere godt afmærket gå-ruter på kryds og tværs i skoven, og så er der den lange blåt markeret mountainbike rute. Sidstnævnte er min favorit, den kræver stor opmærksomhed på det cyklende folk, så vær klar til at springe ud til siden, når de kommer. Terrænet er udfordrende, bakket og utroligt varieret. Nåleskov og løvfældende skov gør turen skiftevis hyggelig grøn nogle steder, og mere lys og åben andre steder på denne årstid.
Et godt startsted er den store parkeringsplads, ude fra Overdrevsvej. Her starter der også tre gå/løbsruter fra på henholdvis 6, 10, og 21 km. De er tydeligt afmærket alle sammen.
Jeg kunne ikke lade være med, at lege lidt med rimfrosten, for det lignede, at der var skæg og hår på træstubben her allerede inden, at jeg tegnede et ansigt.