På vandretur i det jyske

Kyst til Kyst Stien i regnvejr, storm og blå himmel, et typisk dansk efterårsvejr

image

image

Måske ikke det optimale vejr at tage afsted i set ud fra vejrudsigten, men til gengæld så fejlede selskabet ikke noget. Vi holdt humøret højt, for vi havde glædet os så meget til denne veninde vandre weekend, at en aflysning grundet dårligt vejr slet ikke blev diskuteret. Dog var vi spændte på, om Storebæltsbroen blev lukket, før vi nåede over broen til Fyn.

Fordi vi alle kommer fra Sjælland, havde vi planlagt med en ekstra ferie/fridag om mandagen udover selve weekenden, så vi kunne få vandret lidt mere nu vi var afsted, for vi kunne godt regne ud, at det ville blive sent inden vi kunne starte ud i Vejle efter arbejde fredag og med transporttiden dertil. ”Vi” er Jani, Anne og mig selv, og vi kender hinanden tilbage fra klatreklubben i Skovlunde.

Vi havde ikke planlagt med stormen Knud, som valgte at hærge Danmark lige netop den fredag. Vi steg ud af bilen kl. 20 fredag aften i Vejle midtby, og straks måtte regntøjet på, for det stormede og regnede lige ind i vores ansigter. Vi skulle holde retning stik vest og her slut september, ja så var det allerede bælg mørkt, så pandelygterne kom i brug fra start af. Vi gik langs Vejles kanal ud af byen og valgte at holde os på stien langs vejen i retning mod byen Skibet og videre ud til vores første bookede shelter ved Kvakmølle, nær Haraldsskær Gods. Det var rigtig svært at orientere sig, i det vejr vi havde. Først kl. 22, nåede vi frem til shelteret, små 9 km vest for Vejle. Shelterpladsen har hele 3 styks, de er velholdte og der er også en overdækket bålplads. Vi blev i shelteren, fik pakket liggeunderlag og soveposer ud og sat vand over til at koge. Varm kakao var lige det vi trængte til, for vi var blevet våde og kolde takket være Knud.

image

Først næste morgen kunne vi rigtig se, hvor smukt landskabet omkring os var. Vi startede sent ud i solskinsvejr, men det holdt desværre kun cirka 5 minutter, så kom der hurtig flyvende skyer som medbragte regn, og sådan fortsatte dagen, med skiftevis sol, skyer og regn. Vi brugte en del tid på at skifte til regntøj og af med det igen, fordi det ellers blev for varmt, at vandre med regntøjet på som et ekstra lag, når solen kom frem.

Stien følger langs å hovedparten af tiden, omgivet af enge, krat og skovbevoksninger. Alt sammen smukt og fredfyldt, men stien den første vandredag var også asfalteret for en stor del og havde meget lige strækninger. Vi savnede grusstier og trampestier og at stien bugtede sig mere naturligt, den var lidt for afrettet efter vores smag.

Lige før Vingsted idrætsanlæg ligger en samling rekonstrueret gårde og huse fra jernalderen, stedet er åbent året rundt, så vi gik fra stien hen for at opleve dem. Husene kunne vi dog kun se udefra, men hele området er fint bygget op, og stedet ligger meget natur smukt. Vi valgte, at holde en lang frokostpause her, og at smage på æblerne, som hang modne på træerne ved de gamle huse. Vandflaskerne blev også lige fyldt op inden vi gik videre igen. Senere på dagen kom vi forbi Ravningsbroen, som Harald Blåtand i sin tid lod opbygge tværs over Vejle ådal. Dengang var broen hele 760 meter lang, i dag er der kun rekonstrueret en ganske lille del af broen i begge ende, lidt skuffet blev vi over hvor lidt der var bygget op. Der var dog både toiletbygning samt borde og bænke, så det benyttede vi os af, og nød synet af det smukke landskab med eng og bakkedrag og kun ganske få huse hist og pist.

Ruten på vores første hele vandredag gik også forbi Bindeballe Købmandsgård. På forhånd havde jeg læst, at stedet både huser en café, men også en gammeldags købmandsbutik og et lille museum. Vi var slet ikke forberedte på, hvor hyggeligt stedet var, det var en stor oplevelse. Købmandsgården bliver i dag drevet som en fond, og drives af frivillige, Vi blev budt på brændevin smagsprøve, af en frisk dame på 87 år, med glimt i øjet og som fortalte os om stedets historie. Vi ville ikke slæbe rundt på brændevin, men fik den indre varme og fik købt lidt godt gammeldags lakrids og varm kaffe, før vi fortsatte videre. Med alle de lange stop og alt den skifte tøj, ja så blev det temmelig sent inden vi nåede frem til næste overnatning lidt før Bække by. En skøn shelterplads med hele to shelters, bålplads, og adgang til vand og toiletter.

image

Heldige var vi, for to unge mennesker i telt, havde allerede sørget for et varmt bål. Vi kunne derfor pakke hurtigt ud, og så gå i gang med at varme vand til vores medbragte tør-mad. Valget af mad på pose, var et forsøg på at reducere vores samlet vægt og oppakning, for vi havde også medbragt rødvin på karton og chips, og det fylder jo alt sammen i en rygsæk. Så godt pakket ind i jakker, fordi luften blev kold lige så snart solen gik ned, sad vi lunt og godt i shelteret og råhyggede med mad, vin og chips og selskab, mens vi nød bålet, der lyste op i mørket.

En frisk jyde ved navn Erling, som Anne og jeg mødte tidligere på sommeren på Bornholm rundt ad kyststierne, havde også trodset vejret og cyklet små 70 km sydpå herned, for at mødes med os igen, og så blev der ellers snakket og udvekslet historier og tips. Erling har cyklet og vandret rundt i Danmark siden foråret startede, han har valgt at leve enkelt for at realiserer sit ønske om, at opleve Danmark og samler på oplevelser frem for ting og sager. Jeg er fuld af respekt for hans beslutning.

Søndagen blev endnu en lang vandringsdag, vejret var blevet bedre, stadigvæk med byger, men færre af dem. Ruten fra Bække mod Starup by bød på små trampestier og grusveje langs å, men også igennem vådområder med træbroer. Hen over marker med køer og heste, og hvor vi dagen før syntes, at stien var for poleret og asfalteret, så var den på denne strækning det modsatte. Nogle gange var det mere et dyrespor vi fulgte, hjulpet på vej af skiltningen. Vi talte om, at det ikke kan være mange mennesker som går denne rute, for græsset var mange steder højt og slet ikke trampet ned. Vi gik forkert et sted, hen over en mark, hvor der klart mangler en pæl med skilt, fordi vi fortsatte lige ud, men skulle være drejet mod højre, det var bare ikke afmærket. Vi fik hjælp fra en lokal, og kunne forstå, at det skete jævnligt, at folk passerede hen over hendes gårdplads, grundet dårlig afmærkning på lige det stykke. Heldigvis var det let at følge stien hovedparten af ruten, så vi gik og snakkede og sugede den smukke natur til os. Vi var så heldige, at se hele to isfugle, da de lever netop langs åer, men de fløj hurtigt væk, så snart de opdagede os. Bævere lever der også i området, vi mødte desværre ikke en i egen person, men så dens aftryk, og det var også en stor oplevelse lige at spotte træet med bæver aftryk.

image

Igen blev det sent inden vi nåede frem til et shelter, som vi var så heldige, at endnu en sød jyde, havde lovet at reserverer til os med et gammeldags papirskilt, da det ikke kan reserveres via nettet endnu. Vi havde som nævnt ikke telt med, så vi var afhængige af, at kunne sove i shelter. Her slut september bliver det hurtigt koldt, og lige så snart solen gik ned, kunne vi mærke kulden for nu var det blevet stjerneklart. Vi krøb i soveposerne og spiste vores medbragte mad siddende i dem. Det har nu også sin egen charme, at sidde der i halvmørket og sludre.

Sidste vandredag var kortere, knap 20 km for vi skulle også hele den lange vej hjem til Sjælland igen med bil. Anne havde fået en kæmpe vabel, men sej som hun er, bed hun det i sig, der var ingen klage fra hendes kant. Hælen fik plaster på og blev tapet ind. Lidt mere skov så vi her på den sidste vandredag i retning mod Karlsgårde sø, som samtidigt var stedet hvor vores tur stoppede for denne gang. Hagl skulle dog først lige ødelægge vores frokostpause, der derfor blev alt for kort, for det var koldt at sidde der i græsset og spise, mens det haglede og blæste. Igen kom vejrskiftet lynhurtigt, solen skinnede, da vi satte os ned. Så hellere gå og holde os varme, så det gjorde vi.

Vi var alle tre enige om, at ruten indtil nu har været dejlig at vandre på, med spændende historie, gode shelter-pladser og søde mennesker vi mødte på vores vej og i forbindelse med planlægningen af turen. Ruten er ikke min favoritrute, men den er stadigvæk en oplevelse, og vi vender tilbage til hvor vi sluttede denne gang, ved Karlsgårde sø. Vi skal selvfølgelig gå Kyst til Kyst Stien helt færdig, det vil sige ud til Blåvands Huk på vestkysten. Vi satser på maj måned, men det vil tiden vise. Vi fik i alt gået 88 km, vi havde ikke GPS på os, så det er et kvalificeret skøn. Hele ruten er ca. 120 km lang.

Du kan hente meget mere praktisk info + rutekort ned via linket: Kyst – kyststien.dk

image

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s