Nordkyststien er en 69 km lang cykel- og vandresti fra Hundested til Helsingør
Da vi bor i Hillerød, så har vi haft mulighed for at dele etapen op i en masse dagsetaper. De fleste af etaperne har vi reelt gået dobbelt, da vi skulle gå tilbage til vores udgangspunkt (læs bil). Vi har haft en lille rygsæk med hver gang med drikkevarer og mad i, og så vores siddeunderlag til pauserne.
Vi har vandret på Nordkyststien på alle årstider, vinter, forår, sommer og efterår. Alle ture har været skønne, nogle har været kolde og blæsende, og har krævet en masse varmt tøj på. Andre ture har krævet en kølende is-pause undervejs.
Vi har haft vores to drenge med, når de kunne lokkes. De er vant til at gå lange ture, og de er gode til det. Vi nyder det, når de gider, at tage med os ud og gå. Det er nemmest at lokke dem med, når vejret er godt. De fortrækker helt klart dagsture, det der med bål og overnatning i telt eller shelter gider de ikke rigtig mere. Måske det kommer igen, når de er blevet ældre, og selv kan arrangere turer. For det ligger i deres DNA og de har fået det ind med modermælken så og sige.
Ruten er godt skiltet. Nogle gange deler cykel- og vandreruten sig kortvarigt, men så vil det fremgå af skiltningen