De danske småøer

Vi har så mange små øer i Danmark med hvert sit særpræg, både landskabsmæssigt og i deres byggestil og nogle med egne egns-traditioner. De gange jeg har besøgt en ø, så elsker jeg den som oftest. Især roen, og naturen og vidderne, for der er ofte et godt udstyr til øjet fordi, der ikke er så tæt bebygget. Nogle øer tænker jeg er skønne til et dagsbesøg, det er de helt små, her rækker min fantasi ikke til at forestille mig, at jeg rent faktisk ville trives med at bo på så lille en ø. På de lidt større øer, hvor der sker mere i dagligdagen og måske især om vinteren når mørket kommer, ja så kommer der en længsel frem efter at flytte ud af byen, ud på landet og nærmere naturen.

De mange naturoplevelser som er helt tæt på, fuglenes skrig og havets bølger der rammer ind mod kysten, de lyde kan få mig til at være 100 procent nærværende.

Desværre har jeg reelt ikke besøgt så mange øer set i forhold til, hvor mange vi har, så det har jeg besluttet, at jeg nu vil ændre på. Jeg vil mere aktiv få besøgt, set og allerhelst gerne vandre rundt i alle afkrogene og på min egen måde få oplevet flere at vores danske små øer.

DSC_1134.JPG

Nekselø blev mit første valg til en endags vandretur rundt på en lille dansk ø, efter at have vandret Bornholm rundt tidligere i år, hvilket krævede mange feriedage. I bogen ”Vandreture i Danmark”( forlag – Legind) er beskrevet en heldagstur rundt på Nekselø, og den lød tillokkende. Turen bliver til en heldagstur, fordi der skal indlægges tid til at tage færge frem og tilbage, og den sejler ikke så ofte udenfor højsæson, så den tur blev planlagt lidt nøjere.

  • Sejlturen fra Havnsø til Nekselø tager 20 minutter. Sejlplan se http://www.nexeloe.dk
  • Du kan betale billetten med Mobilepay ombord
  • Udenfor højsæson så koster en voksen billet 30 kr. og børn op til 15 år koster 5 kr. pr vej
  • Medbring alt vand og mad hjemmefra, for der er ikke indkøbsmuligheder
  • Der er en skiltet rute hele vejen rundt på 6 km, vi byggede lidt ekstra km på ved at gå helt ud til nordenden og se på fugle.

 

Øen er ret kuperet tilbage fra istiden, stien følger langs en bugtet bakkekam, og der er en fantastisk udsigt ud over bugten ind mod fastlandet og Sejerø i det fjerne. Stien går forbi en masse krat af slåen, som vi plukkede lidt af til at lave hjemmelavet snaps med, det er forbudt at plukke blomster, da øen har et helt særligt flora. Vi så græssende køer på markerne og et væld af forskellige fugle i strandengene. Her sad vi og drak vores te og bare prøvede at spotte forskellige fugle, med god hjælp fra et venne-par, som ved meget mere om fugle end vi gør. Øens kirke var desværre aflåst, så den fik vi kun set udefra. Tilbage i havnen, havde vi lidt ventetid, men den gik hurtigt, som tid ofte gør i en havn, hvor der næsten altid sker noget. Da vi var der, blev der fragtet fasaner over til øen, som skulle udsættes til senere jagt.

Jeg kan kun anbefale et vandretur over til Nekselø, med madpakker og drikkelse, og så lidt kage eller andet sødt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s