Camino Portugués por la costa

 

Efter at have været i Finisterre et par dage, så tog vi via et skift på busterminalen i Santiago en bus videre til Vigo og startede ud derfra, dog efter en enkelt overnatning på et hostal. Denne gang gik vi sydpå, altså væk fra Santiago, for vores nye mål var at gå ned til Porto i Portugal.

Vigo er en rigtig stor og larmende by, og fordi vi havde været så meget ude på landet, så var kontrasten stor, nærmest overvældende. Vi havde lidt besvær med at finde ud af byen, da Camino ruten ikke passere lige igennem byen, men forbi tæt ved, så vi startede med, at skulle finde ud af byen på egen hånd, uden hjælpende gule pile der angav retningen. Let var det ikke, men vi fandt den, men måtte dog spørge lokale om vej undervejs. Glade blev vi, da vi så den første gule pil igen, så følte vi os hjemme. Vi synes, at det var spændende med por la costa ruten, især den mere ukendte del i Galicien, som vi aldrig havde hørt om hjemmefra.

Heldigvis så bød ruten snart på en masse skønt vand og natur efter en lidt kedelig første dag ud af Vigo, med en del asfalt. I Galicien er der på den sydlige kyststrækning kystsikret med store stenblokke, så vandet var der, men vi måtte holde os oppe på stierne og nøjes med at beundre det blå hav. Solen bagte ellers ned i hovederne på os, så vi svedte, og kunne godt have tænkt os at få afkølet vores fødder.

Vi kom igennem et par byer langs kysten, i Ramallosa sov vi for første gang på et kloster, og det var en oplevelse. I byen er der også en smuk gammel bro fra middelalderen, den tog vi et foto af, da vi drog afsted næste morgen, hvor vandet var blikstille. I den næste by Baiona lå en middelalderborg, så der var nok at se på. Vi gik ikke ind i borgen, men tog en lille runde omkring den udefra, før vi gik videre, på den smukt anlagte sti.

Der er mulighed for at købe mad i supermarkederne i byerne, der er også restauranter og barer, men til gengæld ikke pilgrimsmenuer, som det ellers er kutyme omkring overnatningsstederne, men der er så få pilgrimme endnu på Por la Costa delen i Galicien, at der ikke er gået pilgrims-turisme i ruten endnu, hvilket egentligt er rart.

Efter blot tre vandredage, var vi nået til floden, der skiller Spanien og Portugal ad. Lige så snart vi havde taget færgen over floden til Portugal, så var de fineste sandstrande, hvilket vi nød at gå på. Vi betalte under 6€ for færgen for os alle fire, så det var billigt. Vi startede med en overligger dag i Caminha, byen hvor færgen lagde til i Portugal. Dels fordi byen er smuk, men også fordi vejrudsigten sagde heldagsregn næste dag, hvilket holdt stik. Vi tog regntøj på og gik lidt ud og så både byen og stranden næste dag, men uden rygsække på, og der blev også tid til bare at slappe af på vores lejede pensionat familieværelse, at se tv, læse e-bøger og spise små kager. Før vi igen gik ud for at spise aftensmad.

Nogle gange var der bygget lange træbroer over strandbakkerne på kyststien, så brugte vi dem. Det gjorde vandringen rigtig let at gå, når træbroerne var der. Ungerne nød at gå i sandet med bare tæer og der opstod spontant leg med bølgerne, at komme tæt på dem uden at blive ramt af vandet. Vi soppede også i vandkanten på de lune dage, hvilket var et stort hit for ungerne, men Atlanterhavet er kraftfuldt, så vi nøjedes med det. Vejret var overvejende godt, lunt og solrigt, som en lun sommerdag her hjemme. Vi havde nu også enkelte dage, hvor det regnede og stormede. Det betød at kæmpe bølger slog ind mod kysten, det så dramatisk ud, som vi gik der i det våde sand, men det var også en oplevelse. Vi fik brug for vores regntøj et par gange til kortere byger.

Det var ikke mange pilgrimme vi mødte på kystruten, højst et par stykker hver dag. Måske fordi vi nu var nået ind i oktober måned. Til gengæld er der flere steder kystnære bebyggelser, så vi mødte lokale folk, der lige var ude og lufte hunden eller spadsere en tur.

Vi tog igen en overligger dag i Vila do Conde, hvor vi tog på et lokalmarked og handlede lækre lokale vare ind til frokost, som vi så spiste i en park, bagefter gik vi ned til vandet og langs kysten et stykke, for vi kunne ikke sidde stille så længe af gangen. Café besøg med udsigt til havet, og så gik vi tilbage og havde masser af tid til at spille spil på pensionatet. Da vi nåede frem til Porto by, var vi glade og fyldt op med oplevelser, og det føltes helt rigtigt, at stoppe vores pilgrimsvandring her i denne smukke by, hvor mange pilgrimme starter fra og går mod Santiago og apostlens Jacobs grav i katedralen.

Da vi nåede frem til Porto by i Portugal, havde vi gået 565 km plus alt det løse som vi gik, i byerne vi ankom til, plus det vi gik på hviledagene vi havde. Vi brugte 36 dage i alt og det er inklusiv vores 5 overligger dage. Vi startede ud i Oviedo i det nordlige Spanien på Primitivoen, så vandrede vi på Camino Finisterre og endelig på Por la Costa.

Jeg har efterfølgende skrevet en bog om hele vores tur, hvor Miguels indtegnede kort er med, på dem kan du se alle byerne som vi overnattede i. Nogle af ungernes sjove logbogs noter, som de skrev undervejs, er også med i bogen. Deres helt ucensureret oplevelse af at være afsted sammen, som familie på en pilgrimsrejse, om hvad de ser og oplever undervejs. De var helholdvis 12 år og 17 år, da vi var afsted.