Byerne med prikker er dem vi overnattede i. Vi tog det stille og roligt, og havde derfor hele 4 overnatninger på vejen fra Santiago ud til Finisterre. Højtrykket havde lagt sig over Galicien, så den høje varme gjorde vandredelen en del hårde end ruten ellers ligger op til, for der er kun enkelte stigninger undervejs. Kortet er tegnet af Miguel (min mand)
Efter Santiago de Compostela er der bare 90 km videre ud til byen Finisterre, hvilket betyder “jordens ende” fordi byen er beliggende helt ude ved Atlanterhavet og dengang troede man, at det kun var en afgrund langt ude i havet.
Finisterre ruten starter lige ved siden af katedralen i Santiago, hvor apostlen Jakob ligger begravet. På turistkontoret i den gamle bydel, kan man få en gratis bog til sine stempler (bogen skal bruges på overnatningsstederne), som samtidigt har et enkelt rutekort indtegnet. Ruten er velafmærket, og vi havde ikke behov for mere end det enkle kort.
Camino Finisterre er relativ let at vandre og den er meget smuk. Caminoen går igennem skov, forbi marker, over smukke middelalder broer og gennem hyggelige landsbyer. Ruten har et par små stigninger, men ingen af betydning.
Belønningen er også det blå Atlanterhav og den fineste bugt på den allersidste etape. Varmt er havet ikke, men skønt at dyppe tæerne i.
Stor glæde over at nå frem til 0 km stenen ude ved fyret, efter at have gået i tusindvis af skridt på stier og veje i al slags vejr. Vi havde overvejende godt vejr i september måned, men enkelte meget varme dage og lidt regn havde turen også budt på.
Vi købte ind til frokost i et supermarket nede i byen og slæbte det med op til fyret plus en masse vand. Deroppe sad vi så og spiste og nød udsigten med det smukke Atlanterhav foran os.
Vi havde ikke travlt, for der var ingenting vi skulle nå, ingen verdens ting. Det var bare ren frihed, glæde og stolthed over at have gennemført sammen som familie.
Tusind tak for god inspiration. Kan I hjælpe mig omkring følgende: Har herbergerne åbent i november? Eller andre overnatningsmuligheder? Kan man bare “droppe ind” også i vinterhalvåret? Vh. Martin
LikeLike
Der er færre albergues åben i ydresæson, men der er nogle åbne, især de private. På booking.com kan du søge på byer som du planlægger at sove i og så derinde finde åbne albergues. Men du undgår fuld bookede steder på den måde men mister friheden ift dagslængder ud fra dagsform.
LikeLike